ForsideJammerbugtHvornår skal man udskifte cykelhjelmen?

Hvornår skal man udskifte cykelhjelmen?

Print Friendly, PDF & Email

Hvornår skal man udskifte cykelhjelmen?

Efter 10 år er det på tide at udskifte cykelhjelmen. For her begynder remmene at blive slidte. Flamingoen som skal beskytte dit hoved, kan også være blevet dårlig.

Dog gælder 10-årsreglen ikke, hvis hjelmen har fået skader fx revner eller ødelagte spænder. Så skal du investere i en ny hjelm, så dit hoved er beskyttet bedst muligt.

Spænd hjelmen rigtigt

Vælg en behagelig cykelhjelm og spænd den godt fast.

Hjelmen skal være rar at have på og passe til dit hoved. Selvom du har lyst til at vælge hjelm efter dens udseende, så prøv alligevel nogle forskellige hjelme. Hvis hjelmen er behagelig at have på, er der større sandsynlighed for at du bruger den.

Sådan spænder du hjelmen:

  • Din hjelm skal sidde fast på dit hoved, men uden at stramme. Justér spændet i nakken, så du kan bukke dig ned uden at hjelmen falder af.
  • Hjelmen skal sidde vandret på hovedet, så den dækker panden og nakken. Der skal være omkring to cm fra øjenbrynet til hjelmens forkant.
  • Remmene i siderne skal samles med spænderne lige under ørerne.
  • Når du spænder remmen under hagen, skal der være plads til to fingre under remmen.

Gør det til en vane at tjekke remmene en gang om ugen – også på dit barns cykelhjelm.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER