Større budget til stigende udgiftspres på pensionsområdet i Jammerbugt Kommune
Forligspartnerne med repræsentanter fra partierne Venstre, Socialdemokraterne, SF, DF og Danmarks Demokraterne i Jammerbugt Kommune, har på Kommunalbestyrelsesmøde den 12. oktober 2023 vedtaget Budget 2024.
I budgetaftalen fremgår bl.a.: Større budget til stigende udgiftspres på pensionsområdet
Stigningen i 2023 på pensionsområdet forventes at fortsætte ind i 2024. Derfor er der i budget 2024 tilført et betydeligt budget til dette område.
Der ses på landsplan markante stigninger i antallet af seniorpensioner siden årsskiftet 2022/23, og udgiften må fortsat forventes at være stigende i 2024. Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om tildeling af seniorpensioner, og Jammerbugt Kommune finansierer.
Jammerbugt Kommune ligger ikke højere end gennemsnittet af de nordjyske kommuner i forhold til antallet af førtidspensioner, men udgifterne er stigende. Der ses en udviklingen med flere førtidspensionister efter ny ordning og færre efter den gamle (før og efter 2014), hvilket giver en øget økonomisk udfordring, da refusionen på den nye førtidspension er lavere.
Det betyder derfor, at der alene på den baggrund vil være væsentligt øgede udgifter i 2024. Hertil kommer at der pr. 01.01.23 ikke længere sker fradrag i førtidspension og seniorpension på basis af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt.
Der er således tale om en stigning i udgifter til forsørgelsesydelser, som det langt hen ad vejen ikke er muligt for kommunen at påvirke.
Derfor har Jammerbugt Kommune besluttet at tilføre ressourcer til området i budget 2024, således at der skabes rum til et højere udgiftsniveau på særligt pensioner, sygedagpenge og jobafklaringsforløb.
LÆS OGSÅ:
Hvis,der er nogle som skal have deres,briller pusset, Så må det hvis være
Vinduespudser Ib Ellemand fra Venstre.
Som ikke kan se ud over sin næse tip.