En fortsat effektiv arbejdsmarkedsindsats i Jammerbugt Kommune
Forligspartnerne med repræsentanter fra partierne Venstre, Socialdemokraterne, SF, DF og Danmarks Demokraterne i Jammerbugt Kommune, har på Kommunalbestyrelsesmøde den 12. oktober 2023 vedtaget Budget 2024.
I budgetaftalen fremgår bl.a.: En fortsat effektiv arbejdsmarkedsindsats
Ledigheden i Jammerbugt Kommune er historisk lav og ledigheden som procent af arbejdsstyrken er fortsat omkring 2,3 procent. Med den lave ledighed følger mangel på arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor.
Medarbejdere i både ældreplejen, rengøringsbranchen, hotel og restauration og mange steder efterlyser flere kolleger til at løse opgaverne. Derfor har vi i Jammerbugt Kommune fokus på, at flere skal med i det arbejdende fællesskab, opkvalificering og et mere rummeligt arbejdsmarked.
Konkret er indsatserne for de ledige sikret en tættere forankring i virksomhedsrettede aktiviteter.
Øget fokus på udgifter til overførselsindkomster
Til trods for den lave ledighed ses en betydelig stigning i overførselsudgifterne 2023, som forventes at fortsætte i 2024. Stigningen er størst på seniorpensioner og førtidspensioner, men der ses også en stigning på sygedagpengeområdet (inkl. Jobafklaringsforløb).
Den lave ledighed gør det muligt for flere borgere at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket historisk set altid har medført et pres på sygedagpengeområdet. Det gennemsnitlige antal borgere på sygedagpenge ligger fortsat højt, hvilket kan tilskrives de særlige forlængelsesbestemmelser, der var gældende i relation til COVID-19. Mange af borgerne er desuden forlænget på sygedagpengeperioden pga. udskudte operationer og behandlinger, hvilket medfører længere genoptræningsforløb.
Der kommer fortsat forholdsvis mange nye sager på jobafklaring i takt med, at borgere på sygedagpenge ikke længere kan forlænges. Der er i budget 2024 skabt rum til en højere udgift på sygedagpengeområdet og en effektiv jobafklaring.
LÆS OGSÅ: