ForsidePandrupÅbent hus & Baby Cafe

Åbent hus & Baby Cafe

Åbent hus & Baby Cafe i Saltum

Torsdag den 7. september kl. 9.30 inviterer Saltum SI´ afdeling for de yngste, Nolsvej 3, til Åbent hus & Baby Cafe.

I forbindelse med den nye organisering af Saltum SI, er der blevet etableret et dejligt pasningstilbud for vuggestue og de yngste børnehavebørn, med rigtig gode pædagogiske muligheder i Saltum, som de meget gerne vil vise frem.

-Vi har masser af m2, en dejlig lukket legeplads, stort soveskur og ikke mindst et entusiastisk pædagogisk uddannet personale, der har stor erfaring i at arbejde med denne aldersgruppe, fortæller leder Peter Sørensen og fortsætter:

-Vi har først og fremmest fokus på at have et miljø, hvor børn og forældre har en tryghed i at komme -så en værdi som omsorg er ekstrem vigtig i vores dagligdag.

-Ud fra den trygge base tager vi udgangspunkt i børnenes udviklingstrin, og laver pædagogiske aktiviteter målrettet de børn vi har.

-Så er du forælder til et småbarn, eller på vej til at blive det, så kom forbi og hør om hvad vi kan tilbyde.

-Er du forælder til et barn der nærmer sig børnehavealderen, er du også meget velkommen til at komme, og høre om den del.

-Skulle du være forhindret 7. september, er du altid velkommen til at komme forbi eller kontakte os og lave en aftale, så viser vi meget gerne frem.

Nyt tilbud ‘Baby cafe’

-Vi syntes det går rigtig godt i tråd med den børnegruppe vi har etableret i Saltum, så den første torsdag i hver måned kl. 9.30 har vi fremover kaffe på kanden, samt mulighed for at varme flasker og skifte ble, og inviterer alle interesserede til at komme til hyggeligt samvær, slutter leder Peter Sørensen.

LÆS OGSÅ: 12 LUP-møder i efteråret i Jammerbugt

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER