Friluftsbadet i Tranum åbner på fredag
Friluftsbadet i Tranum åbner fredag 23. Juni 2023 og der er Pool Party for byens børn og øvrig interesserede på fredag.
Sommer, sol og svømmetur i friluftsbadet i Tranum er lig med skolernes sommerferie. Bund og sider i bassinet er nymalet og bassinet blev i weekenden fyldt med vand. Friluftsbadet venter nu blot på, at du kommer en tur forbi til en dejlig dukkert.
Fredag den 23. juni byder landsbyrådet alle der har lyst til Pool Party med kulørte sodavand og andet lækkert. Pool Partiet begynder når børnene går på sommerferie – efter skoletid og frem til kl. 17.
Friluftsbadet er åben tirsdag – søndag i skolernes sommerferie mellem kl. 12 og 17 og er ganske gratis for børn og voksne.