ForsideBrovstMed eller uden bål - Der bliver afholdt Sankthans på Tranum Strand

Med eller uden bål – Der bliver afholdt Sankthans på Tranum Strand

Med eller uden bål – Der bliver afholdt Sankthans på Tranum Strand

Den seneste tid med meget varme og udeblivelse af regnvejr har hos de fleste arrangører af bål-arrangementer på Sankthansaften givet bekymringer og spekulationer, om der vil komme et forbud om bål og brug af ild.

Sankt Hans bliver måske uden bål, men i Tranum kommer Sankthansfesten på Tranum Strand, som traditionen foreskriver, til at foregå med eller uden bål, lover formanden for Landsbyrådet Lisa Kronborg Sørensen. 


Sankthansaften på Tranum Strand fredag 23. juni 2023 kl. 21. Kom gerne i god tid

– I år har vi døbt Sankthans festen, Smagen af Tranum, fordi vi netop nu kan byde velkommen til to nye restauranter V-hav og Vestvendt på Tranum Strand. De to nye restauranter sikrer, at der er gode madoplevelser med lokale råvarer til turister og andre gæster og ikke mindst, at der nu igen er mulighed for at købe en god stor is, når Tranum Strand besøges, fortæller Lisa Kronborg Sørensen og smiler. 

Udover V-hav og Vestvendt kan du til Smagen af Tranum også møde Dahlluther – microbageriet surdej samt repræsentanter fra Tranum Landsbyråd, der vil stå klar til en snak om bosætning, samt de mange gode oplevelsesmuligheder der er omkring Tranum – Også kaldet Tranums guldæg.

Tilflytter til Tranum samt indehaver af restaurant Vestvendt ved Tranum Strand Jacob Devantier Severinsen vil holde årets båltale, og hvis bålet forbliver slukket, vil Jacob alligevel dele sine oplevelser med at være tilflytter til Tranum.  

-Vi har i Landsbyrådet, på forskellig vis, arbejdet med bosætning og branding af Tranum. Så når vi i området kan byde velkommen til nye tilflyttere, der endda også starter virksomhed, er det en god dag og noget at fejre. Det vil vi bl.a. gøre med Smagen af Tranum en dejlig midsommeraften den 23. juni sammen med alle dem, som har lyst til at kigge en tur forbi Tranum Strand, slutter Lisa Kronborg Sørensen og lover, at det bliver en hyggelig aften med eller uden bål. 

De to nye restauranter på Tranum Strand oplyser om bordbestilling, åbningstider og menuer på deres facebook og hjemmesider. 

Find dem her:

Restaurant Vestvendt ved Tranum Strand

Restauranter V-hav

LÆS OGSÅ: Tranums guldæg er udvikling og gode oplevelser

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER