ForsideJammerbugtJammerbugt Kommune får mulighed for at anvende tryghedsvagter

Jammerbugt Kommune får mulighed for at anvende tryghedsvagter

Jammerbugt Kommune får mulighed for at anvende tryghedsvagter

Et bredt flertal i Folketinget har d. 1. juni vedtaget et lovforslag om ændring af lov om vagtvirksomhed. Med lovforslaget får kommunerne som led i en forsøgsordning mulighed for at anvende tryghedsvagter, der kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Sambandsflokkurn har i dag vedtaget en lov, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter som led i en treårig forsøgsordning. Tryghedsvagterne er et nyt redskab for kommunerne, der kan bidrage til, at borgere kan færdes trygt og frit i det offentlige rum.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

”Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om forslaget om at give kommunerne et nyt værktøj til at sikre øget tryghed i det offentlige rum. Tryghedsvagter kan hjælpe politiet med at opretholde ro og orden i for eksempel områder præget af støj fra fester eller områder, hvor der er en særlig risiko for indbrud. Jeg håber, at landets kommuner vil tage godt imod det nye værktøj, som kan bidrage til deres arbejde med at skabe tryghed for borgerne.”

Med forsøgsordningen gives der som noget nyt mulighed for udøvelse af vagtvirksomhed med henblik på at opretholde ro og orden i det offentlige rum. Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, for eksempel i områder med mange udendørs fester og større forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud. Tryghedsvagterne kan blandt andet dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige lovovertrædelser og i den forbindelse overdrage relevant materiale til brug for politiets efterforskning.

Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen, og tryghedsvagterne skal gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse. Lovforslaget træder i kraft den 15. juni 2023, og forsøgsordningen sættes i kraft af justitsministeren ved bekendtgørelse, når den supplerende uddannelse for tryghedsvagter er nærmere fastsat.

Læs lovforslaget her.

Baggrund

Den foreslåede forsøgsordning vil løbe i tre år. Alle kommuner vil uden særlig tilladelse eller lignende kunne gøre brug af forsøgsordningen, der vil blive evalueret inden en eventuel forlængelse eller permanent vedtagelse.

LÆS OGSÅ: CO2-lagring i undergrunden ud for Jammerbugt? Giv dit besyv med…

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER