ForsideAndetKatterekord: Internater er ved at sprænge rammerne

Katterekord: Internater er ved at sprænge rammerne

Killingesæsonen for 2019 har vist sig at overgå alle forrige sæsoner så længe Dyrenes Beskyttelses internater har eksisteret. Men killingerne overhaler kattene indenom, som derfor sidder længere tid på internat og venter på deres næste familie.

Aldrig har Dyrenes Beskyttelses internater haft så mange katte, som de har i øjeblikket. Ved udgangen af juli måned var 1.525 katte og killinger indskrevet på landets otte internater, og det slår rekorden fra oktober 2014, hvor antallet var på 1.246.

”Med alt den fokus Dyrenes Beskyttelse de seneste år har haft på dumping af katte, kan det godt undre mig, at tallet er blevet så højt i år, men på den anden side, er det positivt, at dyrene i det mindste ender i trygge hænder, når de findes hjælpeløse og uden nogen ejere som vil tage sig af dem,” siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Jens Jokumsen påpeger, at det vidner om en stigende mangel på ansvar, når man anskaffer sig en kat uden at gennemtænke, hvad det koster og kræver. Katte bliver som regel 12-15 år, og hvis man ikke vil have flere, er det vigtigt at få den neutraliseret, inden den bliver kønsmoden.

Fyns Internat har flest
Ud af de 1.525 katte, havde Fyns Internat 399 af dem ved udgangen af juli måned. De er derfor det internat med flest katte indskrevet i øjeblikket, og det presser personalet til det yderste:

”I øjeblikket kommer killinger i en lind strøm retur fra deres plejefamilier, hvor de har opholdt sig, indtil de blev gamle nok til formidling. Så hver dag må vi være kreative med at finde ny plads til katte, der er klar til at blive adopteret. Vi har så travlt, at vi ikke engang når at sætte katte op på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside,” siger Lene Frahm, internatleder på Fyns Internat.

Lene Frahm opfordrer derfor folk til at besøge et internat i åbningstiderne i stedet for at kigge på hjemmesiden, hvis man drømmer om et nyt familiemedlem. Hun påpeger samtidig, at de voksne katte i øjeblikket bliver overset til fordel for killinger, og derfor sidder meget længe og venter på deres næste hjem. Men der er en lang række fordele ved at anskaffe sig en voksen kat i stedet for en killing.

”En kat i den voksne alder er mere rolig, hænger ikke i gardinerne eller vælter potteplanten. De har allerede en veludviklet personlighed sammenlignet med killinger, der kan være mere udfordrende for en ny katteejer.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER