Stjernespækket program på Bratskov
Program for Sommersang På Bratskov til august er offentliggjort
Der har været ventet med spænding længe, men nu kan foreningerne bag Sommersang På Bratskov endelig afsløre det stjernespækkede program der bliver præsenteret på scenen i Herregården Bratskovs smukke Park søndag den 13. august. Og det er samtidig de landskendte kunstnere der vil synge for på fællessangene der vil gjalde ud over parkens bøgetræer. Og man kan allerede nu sikre sig billet til arrangementet.
Sommersang på Bratskov er årets store musikalske og kulturelle begivenhed i Herregården Bratskovs i Brovst´s smukke og hyggelige park.
Et open air arrangement hvor publikum får mulighed for at opleve et af landets bedste husorkestre – HerregårdsOrkestret – under ledelse af kapelmester Ole Albrechtsen i samklang med nogen af landets bedste solister. Og der bliver rig mulighed for at synge med.
Der bliver underholdning for alle pengene – man kan opleve den kendte og folkekære skuespiller og sanger PERNILLE HØJMARK, duoen fra Fyn LASSE & MATHILDE, det eneste tilbageværende nulevende medlem af vokalgruppen Four Jacks JAMES RASMUSSEN, den fantastiske sanger og sangskriver PIA RAUG og sidst men ikke mindst rock ´n`roll og soul stemmen fra Aalborg MALTHE NIELSEN. Alle solister slutter deres koncert med en fællessang hvor publikum synger med.Der ud over vil der blive underholdning med harmonika og bas duoen NIELSEN BANDEN og komikeren DAVID SKUNK rundt på pladsen og ved indgangen. Borgmester Mogens Gade holder åbningstalen. Bo ”Giro 413” Larsen er dagens konferencier og fører publikum og kunstnere trygt gennem dagens program.
Der kan købes mad og drikkevarer på pladsen og der vil være opstillet boder med kunsthåndværk, spændende tøj, lokale og økologiske råvarer m.m.
I det hele taget satser arrangørerne på at skabe en spændende og bæredygtig ”totaloplevelse” man sent vil glemme…
Facts:
Medbring selv camping- eller klapstole og tæpper. Der må ikke medbringes mad og drikkevarer på pladsen.
Sommersang på Bratskov støttes af Jammerbugt Kommune, Region Nordjylland, Sparekassen Danmark Fonden og Statens Kunstfond
SOMMERSANG PÅ BRATSKOV – Koncert og fællessang i Herregården Bratskovs Park i Brovst
Søndag den 13. august 2023. Indgangen åbner ca kl. 12:15 og sceneprogrammet starter kl. 13:00. man forventer afslutning ca. kl. 17:30.
Billetpris kr. 125,-
Billetsalg hos Expert & Punkt1 Brovst og på www.brovstmusik.dk
Der kan købes en festivalstol for kr. 100,- og et tæppe for kr. 25,- ved indgangen hvis man ikke selv har med.
HerregårdsOrkestret består af følgende musikere:
Kapelmester og guitarist Ole Albrechtsen, saxofonist Jakob Mygind, trommeslager Michael Friis, Bassist Michael Andersen, tangentspiller Ole Sloth og korsanger og percussionist Karen Grarup
Arrangør:
Foreningen Sommersang På Bratskov, som består af følgende foreninger, socialøkonomiske virksomheder og institutioner:
Brovst Borgerforening, Brovst Musikforsyning, Brovst Handelsforening, Langeslund Kulturforening, Arentsminde Borgerforening, Torslev Landsbyfællesskab, Skovsgård Hotel, Råd & Dåd, Købmandsgården, Chenillen, Brovst Musikforsynings Venner, BF Poststræde 2, Lions Club Brovst, Skovsgård Borgerforening, Tranum Strandgårds Venner, Kulturelt Samvirke og Visit Jammerbugten.
LÆS OGSÅ: Hvem skal køre dig hjem?