ForsidePandrupJane Koller og Mette Vestenbæk: Fælles fodslag

Jane Koller og Mette Vestenbæk: Fælles fodslag

Fælles fodslag

Af Jane Koller (V) og Mette Vestenbæk (S) lokale politikere fra V. Hjermitslev og Saltum

Som kommunalbestyrelsesmedlemmer og folkevalgte politikere for et bredt område – ja faktisk er vi begge to meget optaget af at, vi er valgt for en hel kommune og særligt har kendskab til den nordlige del af kommune.

I Saltum er man så heldige at have et stort folkeskoledistrikt der dækker hele området i og omkring Ingstrup, V. Hjermitslev, Sdr. Saltum, Hune og selvfølgelig Saltum.

Det har man været dygtige til at have opmærksomhed fra skolens side især de sidste år, mht. rekruttering af børn til skolen. Derfor virker det for os naturligt at man netop også sikre børnepasning i hele området. Det er vigtigt for os at sikre og udvikle alle byer i vores område.

Vi ser den nye sammensætning af tilbud som en hel ny og unik måde at sikre en fantastisk pasningsmulighed i alle aldre, som både børn og forældre kan have glæde af i mange år i fremtiden. 

Det er vigtigt for os begge to at når vi lavet nye planer, er det planer vi tror på er holdbare, også i fremtiden, og der mener vi at netop dette er den optimale sikring også af den folkeskole i Saltum som vi kender den i dag med klasser til og med 9. Klasse.

Vi mener det er vigtigt at have fokus på sammenhold, også politisk hvilket vi allerede har gjort ved at understøtte liv i by og skole samt udviklingsplanen for det nordlige område.

I processen har vi lyttet til borgere, brugere og lokale – men vi må også erkende at dette er et offentligt tilbud, som har sagsgange der ikke fra sag til sag kan skræddersyes, desværre. Desuden mener vi at det er vigtigt at understøtte ledelsen store og flotte arbejde – de har arbejdet benhårdt siden beslutningen for at skabe den bedste løsning – de har på tætteste vis mærket hvor omstillingsparate man også skal være i en moderne politisk styret organisation – dette håber vi de fortsat vil være, både efter beslutningen er truffet og i fremtiden! 

Det handler om et samlet SI-tilbud med to matrikler som man har mange andre steder, som der fungerer godt. Det vigtige her er at huske det er de samme børn, kendte voksne – der har den helt rigtige pædagogiske baggrund for at løse denne opgave optimalt. Med dette håber vi at kunne sikre hele Saltum skoles DNA med sloganet “fra vugge til scooter,” og sikre et helt og bæredygtigt område.  

Det har i hele processen været vigtigt for os begge to at være tilgængelige for spørgsmål og andet, fra forældre borgere og andre. Men vi glæder os også til at kunne se frem ad med positive briller når den endelige beslutning er truffet i kommunalbestyrelsen d. 27. april.  

LÆS OGSÅ: DEBAT: Uacceptabel adfærd – helt i modstrid med vores principper for samvær og samarbejde

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER