DEBAT: Lad os nu snakke lidt om børnene

DEBAT: Lad os nu snakke lidt om børnene…

AF Louise Vestergaard Kragh, Saltum.

Der har den seneste tid været meget debat omkring ny foreslået organisering af vuggestue/børnehave i Saltum og Vester Hjermitslev. Der er foreslået en organisering, hvor børn i vuggestue og de små børnehavebørn skal være i Saltum, mens de store børnehavebørn skal være i Vester Hjermitslev.

Når børnene skal starte i førskole, skal de tilbage til Saltum, hvor de også skal gå i skole. Der har i forbindelse med beslutning om ny organisering været meget fokus på økonomi, bæredygtighed, tilslutning, fysiske rammer og ikke mindst samarbejde og forældres indstilling til hele forandringen.

Det er for mig som person, mor og psykolog slående, hvor lidt der er blevet talt om børnenes trivsel og behov undervejs. Der skal naturligvis sikres tilslutning til både vuggestue, børnehave og skole for at sikre fremtidig overlevelse, og der er uden tvivl mange forskellige hensyn at tage – men jeg er bekymret for, at fokus forsvinder så langt ned i budgetter og statistikker, at vi glemmer det, det hele handler om – VORES BØRN!

Det allervigtigste må vel være at skabe en institution, der giver glade børn, som udvikler sig i sit eget tempo og bliver klar til den skoletid, ungdom og det voksenliv, der venter. Der kan fås et indtryk af, at der bliver lavet en alternativ fortælling om, at den nye organisering er for børnenes skyld for at skabe bedre læringsmiljøer og at de skift, den nye organisering medfører, kan kompenseres for til fulde.

Jeg har stor respekt og forståelse for det store arbejde, der ligger i at skabe de rette rammer og muligheder for at stimulere vores børn, så de får de bedste muligheder for at udforske og udvikle sig. Jeg tror bare ikke på, at de vil være i stand til at udnytte selv de bedste omgivelser, hvis de er utrygge i længere perioder.

Jeg er bange for, at vi glemmer det allervigtigste parameter i ligningen, at vi får skabt et tilbud vores børn kan trives og udvikles i. Vi bliver nødt til at anerkende det som en spareøvelse, så der bliver plads til en reel snak om, hvilken betydning det har for vores børn, så trivsel ikke blot er en fodnote, der må håndteres bedst muligt, men i stedet for er et centralt tema, der fortjener spalteplads.

Min store bekymring er, at der med denne organisering er for mange skift og dermed ikke tilstrækkeligt med tid og ro til at opbygge en stærk nok relation til en og senere flere pædagoger, før de skiftes ud af andet personale og andre børn. For mig har lokationen i princippet ikke betydning, men det har betydning, at der er kendt personale, børn og omgivelser i en alder, hvor tryghed og forudsigelighed er altafgørende for muligheden for udvikling.

Fra mit personlige og faglige perspektiv, er der nødt til at være mere fokus på børns følelsesmæssige udvikling, hvilket er hele grundlaget for dannelse af personligheden. Det handler om at lære at mærke, rumme og regulere sine følelser samt udvikle evnen til empati og indlevelse.

Pædagoger i dagpleje, vuggestue og børnehave bliver vigtige medbyggere af vores børns følelsesliv, da mange bruger de fleste vågne timer i institution i de tidlige og mest afgørende år. Kvaliteten af relationerne til pædagogerne har stor betydning for børns mentale sundhed og opbygning af livsduelighed.

For at vores børn kan opnå et godt selvværd og tillid til andre mennesker kræves en tryg base, som barnet kan udforske verden ud fra og vende tilbage til, når der vurderes at være “fare” på færde.

En tryg base giver barnet mulighed for at bruge sin energi og kræfter på noget andet end at kæmpe for at genskabe tryghed. De har derfor brug for, at der altid er en tilgængelig og opmærksom voksen, når de har behov for nærhed eller føler frygt og angst, så de kan bruge deres nysgerrighed til at lege, eksperimentere, have kontakt til andre børn og lære noget.

Jeg er særligt bekymret for indkøring i Saltum for dagplejebørn, der ikke kan nå at opnå den afgørende tryghed, der skal til for at kunne rumme et skift til Vester Hjermitslev inden for et år igen.

Hele denne periode og det første lange stykke tid i Vester Hjermitslev vil gå med at etablere en ny tryg base, hvilket kan være svært med flere nye børn i skiftene på samme tid.

Jeg tror ikke på, at hverken skriftlige eller mundtlige overleveringer kan kompensere for disse skift, da trygheden for det enkelte barn i højere grad bygger på en følelsesmæssig kontakt til en voksen, som kan spejle, støtte og regulere efter det enkelte barns behov.

Det at være i stand til det som fagperson kræver tid med og kendskab til det enkelte barn og kan fra min optik ikke fortælles videre og blot udføres efter en skabelon. Jeg er med på, at der ikke er uendelige idealistiske muligheder for at organisere alt ud fra børnenes bedste, men jeg synes at børnenes relationer til pædagogerne negligeres i debatten.

Der er fra mit synspunkt foreslået en model, der bevidst udfordrer den tryghed, så børnene skal komme godt igennem børnehavetiden “på trods” af rammerne. Vi burde i højere grad se på, hvordan vi skaber rammer, der fremmer trygheden.

Jeg ser en øget risiko for, at en del børn får for mange dårlige erfaringer pga. manglende tryghed, støtte og udviklingsmuligheder og derved ikke er klar til at håndtere de udfordringer, de møder i skolen. Det giver en skrøbelighed i institutionen, som jeg synes er ærgerlig!

Der er i debatten peget på, at skiftene ikke bør ses som en udfordring men en måde at skabe robuste børn, som er fleksible og omstillingsparate i deres skole og voksenliv. Jeg forstår pointen om, at det ikke er en hjælp for vores børn at blive overbeskyttet og undgå at blive udfordret.

Jeg er bare ikke enig i præmissen om, at det betyder de skal udsættes for en masse udfordringer tidligt i livet ift. relationerne til de primære omsorgspersoner. Robusthed skal optrænes i et trygt fællesskab, hvor det enkelte barn langsomt lærer at udholde/klare små frustrationer og udfordringer, som det oplever at kunne mestre på trods af modgang.

Modstandskraft og styrke opbygges, når børn møder passende små udfordringer. Nøglen ligger for mig i at vurdere, hvad der er passende. Det vil altid være svært at skabe et tilbud, der rummer alle børns behov, men jeg mener, at det er de kommunale tilbuds ansvar, så vidt muligt, at rumme både de børn, der langt hen af vejen håndterer udfordringerne uden behov for særlig støtte, samt dem, der har forskellige udfordringer og kræver ekstra hjælp.

Jeg er bekymret for, at den nye foreslået organisering kan få større konsekvenser for det enkelte barn og familie men også give øget behov for støtteindsatser i børnehave- og skoleregi. Det kan i min optik svække tilslutningen til både vuggestue, børnehave og skole, da tilbuddet så bliver mindre attraktivt.

Jeg håber, at mit indspil kan øge fokus på vores børns behov og trivsel, når den endelige afgørelse skal træffes.

LÆS OGSÅ: Feriepartner i Nordjylland vil fjerne alle kemikalier fra rengøringen med nyt koncept