ForsideFjerritslevMigatronic søger handelselev

Migatronic søger handelselev

JOBANNONCE: Ser du dig selv i et job med fokus på salg og kundeservice? Kan du tænke dig at arbejde i en solid international koncern, som vækster?

Til vores kundecenter søger vi en handelselev, der brænder for god kundeservice, og som er selvstændig samt finder det naturligt selv at tage initiativ. Som elev hos os vil du indgå i et team af dygtige og engagerede kolleger, der samarbejder omkring en professionel betjening af vores kunder. Gennem uddannelsen får du spændende opgaver samt gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil veksle mellem:

  • Ordremodtagelse
  • Ordrebehandling og udfærdigelse af forsendelsesdokumentation
  • Tilbudsgivning
  • Besvarelse af kundehenvendelser fra danske og udenlandske kunder via telefon og mail
  • Support til salgsteam og datterselskaber
  • Løsning af andre salsrelaterede og tværorganisatoriske opgaver

I takt med at du udvikler dig i jobbet, vil du vil få flere opgaver, ligesom du får mulighed for selv at præge, hvordan du løser dine opgaver.

Om dig:

Du har gennemført HHX eller EUX, alternativt en EUD med handel som fagretning. Vi lægger vægt på, at du:

  • Er serviceminded og giver vores kunder en professionel support
  • Trives med at være udadvendt da du vil få en bred kontakt til både kunder og kolleger
  • Har lyst til at tage initiativ og handle selvstændigt, men at du samtidig er en teamplayer med gode samarbejdsevner
  • Er fleksibel og formår at prioritere dine opgaver i en dynamisk afdeling, hvor det ofte går stærkt
  • Kommunikere klart i både skrift og tale på dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du også behersker andre sprog som f.eks tysk
  • Er fortrolig med især Microsoft Outlook, Word og Excel

Vi tilbyder:

Et spændende job i en virksomhed, hvor vi har fokus på udvikling og innovation, og hvor vi prioriterer en høj grad af medarbejderinvolvering.

Vi vægter vores medarbejderes trivsel højt. Samarbejde og arbejdsmiljø er en integreret del af vores hverdag.

Vi lægger vægt på at tage godt imod vores nye kolleger. Inden start udarbejder vi en introduktionsplan, så du kommer godt i gang. Under hele uddannelsesforløbet vil du være tilknyttet en buddy, der har ansvar for din oplæring.

Ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Customer Service Manager, Kari Thomsen på 45 96 500 718 eller kta@migatronic.dk. Grundet ferie træffes Kari ikke i perioden 16. august til 6. september.

Opstart sker efter nærmere aftale, og vi venter gerne på den rette kandidat. Så har du booket en længere rejse, eller har du andre planer for de kommende måneder, så tøv ikke med at søge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER