Designermøbler stjålet under indbrud
Nordjyllands Politi har natten til i dag fået en anmeldelse om indbrud i et sommerhus ved Thorupstrand.
Sommerhusets alarm gik i gang klokken 02.46, og alarmselskabet kunne med det samme se en indbrudstyv på overvågningen.
– Tyven var kommet ind i sommerhuset ved at bryde et vindue op med et koben, men da patruljen ankom til stedet, var tyven desværre allerede væk igen, oplyser Nordjyllands Politi i Døgnrapporten.
Der blev stjålet seks designerstole og en designelampe fra stedet.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt ved Thorupstrand – kan politiet kontaktes på 114.
LÆS OGSÅ: 60 års fødselsdag