Udviklingen af vindmøller i Danmark
Jammerbugten er med sin placering det ideelle sted til at fange vestenvinden, men opsætningen af vindmøller er noget der for alvor kan skabe store følelser, da det langt fra alene handler om billig strøm. Med problemerne i østeuropa har Danmark været hårdt ramt på energi fronten – men forbrugere har haft en mærkbar nedgang i de dyre elpriser, når der har været masser af blæst i landet. For Danmarks vestlige grænse ligger de nuværende vindmølleparker længere nordpå, men det udelukker naturligvis ikke Jammerbugten i fremtiden.
De øgede elpriser har haft en betydning for danskernes elforbrug og det har for mange betydet færre tøjvaske, mindre varme og mindre lys, mens underholdning såsom streaming af film og serier, online casino på eksempelvis comeon.com eller online spil såsom League of Legends stadig har været flittigt benyttet. Det skyldes sandsynligvis, at opladningen af telefonen ikke er en af de dyre udgifter.
Verden og måske Danmark i særklasse, bevæger sig på baggrund af de østeuropæiske spændinger mere og mere mod en mere lokal energiforsyning og dermed også i højere grad en lokal forsyning gennem vindmøller. Hvordan dette området har udviklet sig over årene er noget vi vil se nærmere på nedenfor.
De første vindmøller
Vindmøllen har en lang historie på sig og dens funktion har i langt hovedparten af dens arbejdsliv ikke været at skabe strøm. Strømmen blev først udviklet i 1800 tallet og det var først i slutningen af århundredet, at fysikeren Poul La Cour byggede den første danske vindmølle, som kunne producere strøm.
De første danske vindmøller var fra omkring 1100 tallet og hed stubmøller. De skulle dog løbende flyttes afhængigt af vinden og de blev derfor hurtigt udskiftet med bedre hollandske versioner. Gennem årene er vindmøller gradvist blevet forbedret, men i mange hundrede år blev de altså brugt til at male korn og pumpe vand.
Selvom Danmark var pioner på arbejdet med vindmøller er vi ikke den nation med den flest vindmøller. Men vi er også en meget lille nation. Den danske vindmølleproducent, Vestas, er til gengæld verdens største producent af vindmøller, men har en række underleverandører, der har en god forretning på baggrund af Vestas internationale succes.
Statslige ordninger
Udviklingen af vindmøller fra stubmøller til de moderne vindmøller til energiudvinding har gjort, at der er stort politisk fokus på at videreudvikle denne energiform grundet dens grønne aftryk. Der blev i 2018 afsat 4,2 mia. kr. til vedvarende energi i årene 2020-2024 fra den danske stat Her var blandt andet inkluderet både vindmøller på land og til havs, samt solcelleanlæg. Derudover skulle der laves aftaler om 3 udbud fra staten som skulle sikre udviklingen af havvindmølleparker frem mod 2030.
Der er fra statens side lavet en liste over, hvilke servicevirksomheder, der må foretage lovpligtig service på specifikke vindmølletyper. Den statslige certificering sikrer, at der er helt styr på, at de virksomheder der arbejder med vindmølleprojekter er kompetente til at sikre den fremtidige danske energiforsyning. Det er alt sammen noget, der håndteres af Energistyrelsen og du kan læse meget mere om emnet på deres hjemmeside.
Udviklingen fortsætter
Udviklingen fra de historiske møller til energiformålet fortsætter ufortrødent. I 2022 er over halvdelen af vores energi kommet fra de bæredygtige kilder og det er et tal der kun vil stige i fremtiden, men det kræver også, at vi er åbne for vindmøllers placering på de mest åbenlyst bedste steder for opsamling af vind.