ForsideJobSØGES: Rådgiver til ungeenheden i Jammerbugt Kommune

SØGES: Rådgiver til ungeenheden i Jammerbugt Kommune

JOBANNONCE- GENOPSLAG – Rådgiver til ungeenheden i Jammerbugt Kommune

  • Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål, er du måske den medarbejder, vi står og mangler i Ungeenheden.
  • Kan du agere i en hverdag, hvor du har mulighed for at gøre det, der giver mening for Jammerbugt Kommunes unge, der har svært ved at finde sin plads på uddannelses eller arbejdsmarkedet?
  • Har du modet til at tænke ud af boksen og gøre tingene anderledes inden for lovgivningens rammer? 

Trives du i en hverdag præget af afvekslende opgaver, høj faglig kvalitet og sparring med gode kollegaer samt et uhøjtideligt arbejdsmiljø

Kan du yderligere se dig ind i følgende, modtager vi med glæde din ansøgning
I Ungeenheden mangler vi en rådgiver, der ønsker at arbejde med unge mennesker på uddannelseshjælp i alderen 18-29 år.

Hovedvægten af målgruppen er aktivitetsparate, og du skal derfor kunne trives og finde glæde ved en administrativ opgave, der fylder størstedelen af dit arbejde. Hverdagen vil dog være præget af varierende opgaver, herunder samtaler med de unge og tværfagligt samarbejde. Vi forventer derfor, at du har evnen til at bevare det tværfaglige, helhedsorienterede blik samt kan samarbejde bredt, hvad enten det drejer sig om en anden afdeling i kommunen, et opholdssted, psykiatrien eller andre.

Kerneopgaven i Ungeenheden er at understøtte unge 15-29-årige i at påbegynde og gennemføre uddannelse eller job. Foruden rådgivere kommer du internt til at samarbejde med mentorer, virksomhedskonsulenter og UU-vejledere.

Dig og dine kompetencer
Ud over at vi forventer, at du har en høj faglighed, som du formår at omsætte i hverdagen, forventer vi også, at du tør tænke anderledes og gøre tingene på ”Jammerbugtsk”. Du skal kunne tage udgangspunkt i den enkelte unge og gøre det, der giver mening i arbejdet for at sikre en konstant udvikling og for at støtte den unge mod job- eller uddannelse. Du skal kunne agere i en hverdag baseret på tillid fra ledelse og kolleger, samt som en del af et selvstyrende team, kunne tage ansvar for den samlede opgaveløsning i teamet.

Derudover forestiller vi os at du:

  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler el.lign. eller har erfaring i at arbejde med området
  • lyst til og formår at arbejde efter vores strategi og omsætte den i mødet med den unge, forældre, skole, virksomheder, kollegaer og andre du møder i samarbejdet
  • møder den unge ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor den unge er med til at sætte retningen
  • tager ansvar for opgaveløsningen, kan navigere i de forskelligartede opgaver, som skal løses i en tempofyldt og foranderlig hverdag
  • trives med administrativt arbejde og dokumentation, som du formår at få omsat på skrift
  • har kørekort, og kan anvende egen bil i jobbet

Vi tilbyder

  • selvstyrende team, hvor fællesnævneren er, at vi vil have et godt arbejdsmiljø, samt at det skal være sjovt at gå på arbejde
  • høj grad af medindflydelse og medansvar, hvor du bliver en vigtig del af den videre udvikling og indsats på området
  • faglig sparring fra kollegaer og faglig koordinator
  • sparring med jobcenterets psykologer, lægekonsulent, socialfaglig konsulent, misbrugsbehandlere
  • løbende feedbacksamtaler med henblik på at understøtte kvaliteten af strategien ind i samtalerne med borgerne

Ansøgningsfrist

Hvis du kan se dig ind i ovenstående, skal din ansøgning sendes afsted senest onsdag den 23. november 2022 kl. 12.00Vi forventer at afholde 1. samtale den 25. november og evt. 2. samtale den 30. november. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen er på 37 timer. Løn efter overenskomst og principperne i Ny Løn.

For yderligere information

er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Maria Louise Spliid Jørgensen, mail: msq@jammerbugt.dk, mobil: 41 91 18 43 eller afdelingsleder Signe Horsager, mail: sgh@jammerbugt.dk, mobil: 41 91 26 86.

Ungeenheden er en del af Social-, Sundhed- og Beskæftigelsesforvaltningen, men har til huse sammen med VUC på Teknologiparken 1, 9440 Aabybro.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER