Fj Press og Jammerbugtposten.dk flytter sammen på Mågevej i Fjerritslev

Klaus Hansen, Jammerbugtposten.dk og Finn Jakobsen FJ Press Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email


Nøglerne er overtaget og malerrullerne i fuld gang på Mågevej 7 i Fjerritslev, hvor den grafiske virksomhed FJ Press og netavisen Jammerbugtposten.dk er ved at gøre deres nye kontorfællesskab klar.

Fj Press og Finn Jakobsen har i mange år hjulpet det lokale erhvervsliv, foreninger og butikker mv. med deres grafiske opsætninger af annoncer, tryksager og hvad der ellers gennem tiden har været brug for til deres markedsføring. Ligesom Finn i mange år har hjulpet Landboforeningen med avisen til det årlige dyrskue i Fjerritslev, bil-lotteriet ved FIF-støtteforening og den årlige Fjerritslev kalender.


Jammerbugtposten.dk blev startet tilbage i 2019 og har gennem avisens første leveår vokset sig til at være en netavis, hvor mange lokale holder sig orienteret om, hvad der sker lokalt politisk i kommunalbestyrelse og fagudvalg, debatterer emner og følger de små lokale nyheder fra foreninger og virksomheder, som finder vej til spaltepladserne på netavisen. 

Lokale nyheder gratis i din indbakke

Viste du i øvrigt at Jammerbugtposten.dk hver aften udsender en mail med alle døgnets seneste nyheder – du kan tilmelde dig dette abonnement, som i øvrigt er gratis og helt uforpligtende, på forsiden af Jammerbugtposten.dk eller ved at sende en mail til redaktion@jammerbugtposten.dk.

Har du brug for grafisk hjælp, hjælp til formidling af gode historier eller brug for hjælp til markedsføring eller kampagner, så tøv ikke med at kontakte Fj Press, hvor Finn kan kontaktes på tlf.: 29 45 32 12 eller Jammerbugtposten.dk, hvor Klaus kan kontaktes på tlf.: 40 37 23 75.