ForsideAndetSmå skader koster: Håndværksvirksomheder kan spare store summer på at forebygge

Små skader koster: Håndværksvirksomheder kan spare store summer på at forebygge


Der kan være mange penge at spare for håndværksvirksomheder ved at arbejde struktureret med skadesforebyggelse. Codan, der er en del af Alm. Brand Group, lancerer nu en skadestop-kampagne, der tilbyder virksomheder i branchen et unikt rådgivningsforløb og værktøjer til at forebygge skader.

Virksomheder overalt i håndværksbranchen oplever ofte småskader i form af for eksempel brækkede bordplader, beskadigede gulve, vandskader eller lignende under udførelsen af arbejdet – og hvor den enkelte skade måske ikke er betydelig, kan summen af mange små skader hurtigt blive en belastning for håndværksvirksomhedens bundlinje.


Mange af disse skader ligger beløbsmæssigt under selvrisikoen, hvor håndværksmesteren selv skal dække omkostningerne til udbedring af skader. Et struktureret arbejde med skadesforebyggelse kan imidlertid spare den enkelte virksomhed for mange penge. Derfor lancerer Codan nu en ny indsats med rådgivning og nye værktøjer, der skal hjælpe virksomheder med forebyggelse.

”Vi vil gerne hjælpe segmentet af håndværksvirksomheder med at styrke forebyggelsesindsatsen – både for at reducere mængden af bøvl og besvær og for at beskytte deres bundlinje. Det er baggrunden for skadesstop-kampagnen, som fra den 8. august bliver målrettet bygge- og anlægssegmentet, som for eksempel omfatter malere, tømrere, murere og elektrikere,” siger Kasper Bukdahl Hansen, der er direktør med ansvar for de små- og mellemstore erhvervsvirksomheder på tværs af Alm. Brand Group, som Codan er en del af.

Vil skader til livs med rådgivning
Selskabet tilbyder desuden – som de eneste på det danske marked – et unikt rådgivningsforløb kaldet ’Skadestop’ for de mellemstore og større virksomheder i segmentet. Her får kunderne først et værktøj til at registrere deres skader, hvilket hjælper dem med at få et overblik over skaderne og konsekvenserne, og det er også en hjælp til at udarbejde en handlingsplan til at begrænse fremtidige skader.

”Vi hjælper virksomhederne i gang med planen og rådgiver i forhold til konkret handling som for eksempel efteruddannelse af medarbejdere, ligesom vi aftaler en løbende opfølgning med kunden i en aftalt kadence. Og så holder vi løbende øje med, om virksomheden får nedbragt antallet af skader. Vi holder dem så at sige i hånden gennem hele forløbet, øger deres tryghed og ”uddanner” dem til selv at holde øje med deres skader,” anfører Kasper Bukdahl Hansen.

Sporingsteknologi og DNA bringer tyvekoster tilbage
Alm. Brand Groups kunder bliver også tilbudt forskellige sporingsteknologier, der kan reducere risikoen for indbrud og tyveri. Det sker bl.a. ved hjælp af DNA-mærkning og RFID-mærkning (Radio Frequency Identification), der skaber overblik over hvem i virksomheden, der bruger hvilket værktøj, elektroniske devices, køretøjer etc. Og ikke mindst GPS sporingsenheder, der ned til to meters præcision kan vise virksomheden eller politiet, hvor enheden befinder sig. Der er rigtig mange af kunderne, der vil få gavn af denne service.

DNA-mærkning til de mindre virksomheder
Kampagnen henvender sig også til de mindre håndværksvirksomheder. Mange håndværkere oplever tyveri af deres værktøj. Det kan hurtigt løbe op og koste virksomheden dyrt. Også for de mindre håndværksvirksomheder tilbyder Alm. Brand et DNA-mærkningskit, hvor kunden kan DNA-mærke sit værktøj via et sporingsstof. Det reducerer risikoen for tyveri af værktøjet, som mange håndværkere oplever, og som ofte er dyrt for virksomhederne. Hvis mærket værktøj bliver stjålet, er det let for politiet at finde tilbage til de retmæssige ejere igen.

Kampagnen
”Alle håndværkskunder i Alm. Brand Group, får i løbet af tredje kvartal adgang til de attraktive løsninger, selv om kampagnen her i første omgang alene kører i Codan-brandet,” oplyser Kasper Bukdahl Hansen, der samtidig påpeger, at disse forebyggelsestiltag tilbydes kunderne uden ekstra betaling.

6 gode råd til forebyggelse af skader

1. Prioriter forebyggelse
Det første skridt med forebyggelsesarbejde er, at ledelsen dedikerer sig til opgaven. Det kræver tid at komme i gang. 

2. Skab overblik
Før man kan gå i gang med at forebygge skader, skal man registrere alt ved de skader, der opstår. Det er først, når man har et overblik over alt fra opgavetype til tidspunkt på dagen, at man kan se mønstret bag skaderne og arbejde struktureret med at undgå dem.

3. Involver alle medarbejdere
Det er afgørende, at arbejdet med forebyggelse er en del af hele virksomhedens DNA. Afhold derfor medarbejdermøder mv., så alle føler sig inkluderede i arbejdet.

4. Fjern tabuet
Man kan kun forebygge nye skader, hvis man tager ved lære af de skader, der opstår. Derfor er det vigtigt at bryde tabuet blandt medarbejderne og tale ærligt og åbent om skader.

5. Udvikl jer
Når man har et overblik over årsagerne bag skaderne, er det vigtigt at reagere hurtigt. Da de mange skader skyldes adfærd, er coaching af medarbejderne en meget vigtig del af det forebyggende arbejde. Det er derfor helt afgørende, at man udvikler medarbejderne. så de er klar til at imødegå de risici, der er afdækket i virksomheden. Udviklingen kan fx ske ved hjælp af mentorordninger fra erfarne til nye medarbejdere.

6. Hold fast
Når man arbejder struktureret med forebyggelse, vil resultaterne være markante – særligt i starten. Men det er vigtigt at være vedholdende, og bruge sin viden til fremadrettet risikostyring, da manglende fokus vil gøre, at skaderne kommer tilbage

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER