ForsideAndetKlassens dag på Saltum Skole: Årgang 1953 mødtes til et gensyn

Klassens dag på Saltum Skole: Årgang 1953 mødtes til et gensyn

Også i år samledes gamle elever fra Saltum Skole årgang 1953 til den årlige ”klassens dag”, den 5. i rækken. Vi mødtes igen i år i Grethes dejlige sommerhus i Lille Norge ved Saltum , som er omgivet af den smukkeste natur tæt på Vesterhavet.

Fra morgenstunden samledes vi over et dejligt morgenbord, hvor vi hver især fortalte om livet i det forgangne år. Dagen stod på hyggelig og opmuntrende snak, – og røverhistorier fra skoletiden blev der også tid til.

Udsyn fra skolen til Saltum Stadion. Privatfoto.

I år var der arrangeret rundvisning på Saltum Skole, hvor skolelederen Søren Jeppesen tog os en tur rundt på skolen, hvor der også blev mulighed for at gense den gamle del af skolen, hvor vi alle har gået. Der dukkede naturligvis mange sjove minder frem fra den tid.

Skoleleder Søren Jeppesen (nr.6 fra venstre) viser rundt. Privatfoto.

Søren Jeppesen fortalte på spændende vis om, hvordan skolen i dag fungerer, og om hvorfor skolen også kaldes ”udeskole”. Kort fortalt så betyder det Ud i virkeligheden – Ind i fagligheden. Vi måtte jo erkende, at der er sket en kæmpe udvikling gennem de mange år der er gået, siden vi var elever på skolen.

Et kig ind i et undervisningslokale med klassen og skolelederen (nr. 2 fra venstre). Privatfoto.

Sidst på eftermiddagen var vi igen tilbage i sommerhuset for at hygge os på terrassen og senere nyde en sen frokost som igen i år blev leveret af MENY i  Saltum.

Det blev besluttet, at næste års arrangement finder sted 2. tirsdag i juni 2023, samme sted, og med et tema der hedder ”Gå ture” i og omkring Saltum. En rigtig rar og hyggelig dag sluttedes med en stor tak for en dejlig dag, og et på gensyn næste år.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER