I år har dyrskuet fået nyt navn og hedder nu ”Fjerritslev Dyrskue, Forårsfest for land og by” for at præcisere, at der er noget at opleve for alle – ikke bare de landbrugsinteresserede.
Udover de mere end 150 tilmeldte dyr bød dyrskyet også på en stor maskinudstilling med et bredt udvalg af nye maskiner, men også imponerende 16 udstillere af veteranmaskiner, som var et stort trækplaster.
Dagen igennem var der masser af underholdning for både store og små – og med et besøgstal, der var mindst ligeså godt som sidste år (det endelige tal opgøres først mandag) var det en helt igennem vellykket dag.