Renovering af ledningsnettet på Tranum Varmeværk

Artikelbillede
Print Friendly, PDF & Email

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har på møde den 23. maj 2019 besluttet at stille en kommunegaranti på 4.530.000 kr. til Tranum Varmeværk A.M.B.A til færdiggørelse af renovering af ledningsnet.

Ledningsnettet hos Tranum Varmeværk har en gennemsnitsalder på 58 år, og er dermed et af landets ældste.

Det betyder stigende omkostninger til vedligeholdelse af selskabets ledningsnet, og derfor har Jammerbugt Kommune valgt at stille en kommunegaranti, så renoveringen af ledningsnettet kan gå ind i sin sidste og afsluttende fase.

Renoveringen er foregået over flere faser. Første etape blev gennemført i efteråret 2017 og i forår og sommer 2018 blev projektets anden og tredje etaper gennemført. Med kommunegarantien kan fase fire og fem, de sidste to faser i projektet, indledes. Renoveringsarbejdet forventes afsluttet i efteråret 2019.