Påsken er typisk højsæson for sommerhusfremvisninger, og i de efterfølgende måneder bliver der traditionelt set sat allerflest underskrifter på købsaftaler af sommerhuse. Men efter to år med et brandvarmt marked forventer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm, at handelsaktiviteten i kølvandet på blandt andet pandemien, rentestigninger og reallønsnedgang vil nærme sig et mere normalt niveau.
Forårsfornemmelser giver mange danskere lyst til at kigge sig om efter et sommerhus, og derfor skydes højsæsonen for sommerhussalg typisk i gang umiddelbart efter påsken. En ny analyse foretaget af Spar Nord på baggrund af aktuelle tal fra Boligsiden viser, at antallet af solgte fritidsboliger har været højest i maj eller juni i otte ud af de ti seneste år.
– I påskedagene har mange tid til at kigge efter et sommerhus og tage til fremvisninger, og det er formentlig derfor, at vi ser et hop i salget umiddelbart derefter. Undtagelsesvist så vi sidste år, at danskerne var meget hurtigt ude af starthullerne, og allerede i marts peakede salget af fritidsboliger med 1.934 handler, hvilket var markant flere end årets månedlige gennemsnit på 1.151 handler, fortæller cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.
Af tallene fremgår det, at der er blevet købt og solgt markant flere fritidsboliger de seneste to år i maj og juni sammenholdt med årene forinden. Coronapandemien skød for alvor gang i sommerhushandlen i marts 2020, hvorefter antallet af handler fortsatte på en opadgående kurve til og med juni, hvor der blev solgt 2.303 fritidsboliger, hvilket er det højeste antal handler i perioden de seneste ti år.
– Under pandemien har vi set et brandvarmt sommerhusmarked, og ser vi på de seneste fem år, lå antallet af handler i samtlige måneder af 2020 over niveauet for de samme måneder i årene forinden – det gælder ikke mindst i påsken, hvor der i april og maj blev solgt henholdsvis 1.310 og 2.151 fritidsboliger svarende til 43 procent og 95 procent flere end samme periode året forinden, forklarer Jens Nyholm og uddyber:
– Det skyldes blandt andet, at det blev mere attraktivt at eje et sommerhus, når mulighederne for udenlandsferier blev meget begrænsede, mens også de meget lave renter, de danske husholdningers store opsparinger, høj beskæftigelse og på daværende tidspunkt en stigende realløn var med til at understøtte salgsudviklingen og de dertil stigende priser.
I takt med at rentestigninger dog gør det dyrere at finansiere et køb af sommerhus, og danskerne har sparet mere og mere rejselyst op og nu vil kigge i retningen af udlandet frem for at købe nyt sommerhus, er der ifølge Jens Nyholm god grund til at forvente, at den voldsomme aktivitet på sommerhusmarkederne er ovre. Han forventer derfor, at aktiviteten efter påske vil være lavere i år sammenlignet med de seneste to coronaår:
– I første halvdel af 2021 var aktiviteten fortsat højere end før coronapandemien, mens antallet af handler faldt til et mere normalt niveau i anden halvdel af året. Selvom årets kolde måneder ikke er de mest populære måneder at handle sommerhus i, giver det dog en indikation af, at de vilde sommerhusår formentlig ligger bag os, og at vi går mere ’normale’ tider i møde igen. Det gælder også for handelsaktiviteten efter påsken, hvor konkurrencen traditionen tro vil være større end normalt, men formentlig ikke helt samme høje niveau som i 2020 og 2021, siger han.
Verdenssituationen kan spille ind
At aktiviteten i højsæsonen forventes at være på et lavere niveau i år, er ifølge Jens Nyholm yderligere understøttet af, at de danske husholdninger oplever reallønsnedgang for første gang siden 2012:
– Mens priserne på eksempelvis brændstof, energi og dagligvarer er steget meget på relativt kort tid, tager det lang tid, før de danske lønninger følger med. Eksempelvis kan en husholdning med gasopvarmning, normalt elforbrug og to biler i øjeblikket opleve en årlig stigning i udgifter dertil på omkring 30.000 kroner netto – uden vel at mærke at få mere i løn til at dække det. Det betyder, at flere danskere vil opleve at have et mindre rådighedsbeløb til et eventuelt sommerhuskøb, siger han.
Den aftagende efterspørgsel på sommerhuse vil ikke alene være at se efter påske, men også de kommende år generelt set – og her spiller blandt andet udviklingen i verdenssituationen en stor rolle i forhold til, hvor aftagende efterspørgslen faktisk bliver:
– Når vi har en usikker verdenssituation, ser vi ofte, at forbrugertilliden daler – og i marts faldt forbrugertilliden til det laveste niveau siden oktober 2008, som var måneden efter finanskrisens begyndelse. Derfor kan efterspørgslen på sommerhuse i høj grad blive påvirket af udviklingen af krigen i Ukraine, som ikke alene skaber bekymringer blandt befolkningen, men også medfører højere leveudgifter, som vil kunne afholde flere fra at købe feriebolig, lyder det fra Jens Nyholm, som afslutningsvist tilføjer:
– Mange sommerhuse er desuden opvarmet med el, og selvom regningen vil kunne sendes videre til eventuelle lejere, er det ikke tilfældet for dem, der udelukkende vil bruge det selv. Og her er det værd at bemærke, at der pt. er stor usikkerhed omkring den politiske og økonomiske situation i Europa, herunder ikke mindst energiforsyningen, og at de høje elpriser på den baggrund – og hjulpet af en grøn omstilling til elektricitet – risikerer at blive af en mere permanent karakter. Det vil på samme måde skabe et lavere incitament for at købe sommerhus.
Antal solgte fritidsboliger fra 2011 til 2021:
Antal solgte fritidsboliger fra 2017 til 2021:
