ForsideJammerbugtKonstituering og konkrete politikudmeldinger i Jammerbugt

Konstituering og konkrete politikudmeldinger i Jammerbugt

I forbindelse med Kommunalvalget 16. november 2021 ønsker Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre at tage ansvar for Jammerbugt Kommunes fremtidige udvikling – via en fælles konstituering og konkrete politikudmeldinger.

På vegne af:

Anne-Mette Ulstrup 
Dansk Folkeparti                                                                         

Mogens Christen Gade
Venstre                

Diane Aarestrup 
Socialdemokratiet                                                                               

Frank Østergaard
Socialistisk Folkeparti

Konstitueringsaftale omkring fordeling af de primære poster efterfølges af denne politiske melding:

Konstitueringsaftalen, som tæller Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre er et udtryk for et ønske om det fortsatte brede samarbejde i Kommunalbestyrelsen og dermed et ønske om fortsat via politisk og økonomisk stabilitet at tage ansvar for Jammerbugt Kommunes fremtidige udvikling. Til gavn og glæde for borgerne og de ansatte i Jammerbugt Kommune.

Konkret betyder denne aftale fokus på den borgernære velfærd – Jammerbugt Kommune skal skabe rammerne for det gode liv.

Der bliver i løbet af foråret en evaluering af projekt Liv i by og skole. Der sikres en fortsættelse af den nuværende Landdistriktsindsats – samtidigt er det afgørende at fastholde centerbysamarbejdet. Målet er fortsat en decentral kommune med respekt for fagligheden.

Der skal ske en evaluering af rengøringsstandarden i løbet af år 2022.

Vi vil evaluere udbudskriterier på både drift og anlæg.

Vi vil sikre fortsat fokus på bæredygtighed, øget biodiversitet, skovrejsning, sikring af rent drikkevand og grøn omstilling i en god dialog med borgere og erhvervsliv.

Vi vil sikre at den vedtagne Klimaplan kommer i mål.

I samarbejde med eksterne leverandører sikres ladestandere både i byer og sommerlandet.

Der udarbejdes en plan for vedvarende energi i løbet af første halvdel af valgperioden.

Bosætning er afgørende for Jammerbugt Kommune, derfor skal vi gøre endnu mere på det område i en dialog med bl.a. ejendomsmæglerne og der, hvor der er et dokumenteret behov for byggegrunde.

Flere arbejdspladser, fastholdelse af medarbejdere og mangel på kvalificeret arbejdskraft er store udfordringer og samtidig muligheder, som vi skal lykkes med via flere målrettede indsatser i vores vækst og udviklingsstrategi og jobcenterindsats.

Erhvervsudviklingen generelt- og specifikt indenfor turisme, iværksætteri og landbrug skal målrettes yderligere.

Der skal sættes yderligere fokus på uddannelsesområdet på ungdomsuddannelserne og på de faglige uddannelser som f.eks. SOSU og erhvervsuddannelserne – så flere af dem foregår i nærområdet.

Foreningslivet og det frivillige sociale arbejde skal fortsat prioriteres.

Der skal fortsat sættes et skarpt fokus på de specialiserede områder, herunder den forebyggende indsats. 

Købet af Brovst Sygehus giver anledning til en politisk overvejelse om evt. yderligere tiltag på stedet.

Lægedækningen i Jammerbugt Kommune skal der arbejdes struktureret med i en god dialog med regionen.

Der skal ses på plejehjems organiseringen jf. det øgede pres på demens- og rehabiliteringsområdet.

Der skal primo år 2022 træffes beslutning om den Kommunale Tandlægeorganisering.

Den nuværende Kommunikationsstrategi skal revurderes.

Formænd og næstformænd i de stående udvalg og økonomiudvalget danner i højere grad formandskaber.

Skatten holdes som udgangspunkt i ro.

Parterne har med underskrivning af dette dokument aftalt følgende poster for valgperioden 2022-2025:

Borgmesterposten besættes af Venstre ved Mogens Christen Gade

  1. Viceborgmesterposten besættes af Dansk folkeparti ved Anne-Mette Ulstrup
  1. Viceborgmesterposten besættes af socialdemokratiet ved Diane Aarestrup

Formandsposten i Social og Sundhedsudvalget besættes af Venstre ved Ib Nellemann

Næstformandsposten i Social og Sundhedsudvalget besættes af Socialdemokratiet ved Per Halsboe-Larsen

Formandsposten for Børne-Familieudvalget besættes af Socialdemokratiet ved Susanne Møller Jensen

Næstformandsposten i Børne-Familieudvalget besættes af Venstre ved Ulla Flintholm

Formandsposten for Beskæftigelsesudvalget besættes af Socialdemokratiet ved Diane Aarestrup

Næstformandsposten for Beskæftigelsesudvalget besættes af Venstre ved Mariane Andersen

Formandsposten i udvalget for Teknik og Miljø besættes af Venstre ved Michael Krogsgaard

Næstformandsposten i udvalget for Teknik og Miljø besættes af Socialdemokratiet ved Lisbet Emmery

Formandsposten for Kultur – Fritids og Landdistriktsudvalget besættes af Venstre ved Helle Bak Andreasen

Næstformandsposten for Kultur – Fritids og Landdistriktsudvalget besættes af Socialdemokratiet ved Kiki Bach

Næstformandsposten i Økonomiudvalget besættes af Socialdemokratiet ved Diane Aarestrup

Formandsposten for Forsyningsselskabet besættes af Socialdemokratiet i 2022 og 2023 ved Per Halsboe-Larsen og af Venstre ved Kjeld Hedegaard Nielsen i 2024 og 2025

Næstformandsposten for Forsyningsselskabet besættes af Venstre ved Kjeld Hedegaard Nielsen i 2022 og 2023 og af socialdemokratiet ved Per Halsboe i 2024 og 2025.

Herudover tildeles socialdemokratiet posten i skatteankenævnet og Dansk Folkeparti posten i Vurderingsankenævnet.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER