Nu sker den hidtil største udpegning af urørt skov i vores fælles skove. Regeringen og aftalepartierne bag Natur- og biodiversitetspakken stopper den kommercielle motorsav i 385 ældre statsskove.
Når du frem over går tur i vores fælles statsskove, kan du se frem til en ægte, vild naturoplevelse. Med forslaget til den største udpegning af urørt skov til dato bliver 385 statsskove nemlig urørte, og det giver plads til nye levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og planter – alt det, der giver skovene liv.
Udpegningen på ca. 30.000 ha svarer til et areal, der er tre gange så stort som Københavns Kommune. Dermed når andelen af urørt skov i Danmark op på godt 55.000 hektar altså mere end en fordobling.
– Vi står i en naturkrise, hvor tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for at uddø. Derfor afsatte vi 888 mio. kr. på finansloven for 2021 til at give naturen et historisk løft. Når vi nu mere end fordobler arealet af urørt skov i Danmark, indfrier vi et løfte til både danskerne og dansk natur. I de urørte skove vil der komme en masse variation med døde træer, flere gamle træer, lysninger og skovmoser. Skovene bliver dermed et sted, hvor en masse truede og sjældne arter kan finde levesteder at boltre sig på, og hvor vi allesammen kan få store natur- og friluftsoplevelser. Når vi stopper skovdriften i de urørte skove, har vi taget hensyn til træindustrien ved at lave en overgangsordning i forhold til leverancer fra statens skove. Samtidig igangsætter vi en ny kortlægning af biodiversitet i private skove i forhold til den private skovsektors omstilling af værdikæden, siger miljøminister Lea Wermelin.
De nye udpegninger af urørt skov sker som led i Natur- og biodiversitetspakken fra december 2020, som regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet står bag. Her blev der afsat 888 mio. kr. til bl.a. at udlægge yderligere urørt skov og dermed skabe et samlet areal i Danmark på op imod 75.000 hektar urørt skov.
Genopretning af naturen
Skovene, der bliver gjort urørte, ligger især i det østlige Danmark samt på Jyllands østkyst. Det drejer sig primært om gamle løvskove, hvor potentialet for at hjælpe truede dyr og planter er størst.
Da skovene i lang tid har været designet til skovdrift, er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne. Som en del af naturgenopretningen vil der blive fjernet og solgt en del af de ikke-hjemmehørende træer, fortrinsvis nåletræer, for at give mere plads til den hjemmehørende natur i form af skovenge, -moser og hjemmehørende træer og buske.
Overgangsordning
Naturstyrelsen leverer i dag størstedelen af det danske certificerede træ til træindustrien. For at sikre, at blandt andet de danske løvtræssavværker kan tilpasse sig den nye markedssituation, når der udlægges mere urørt skov, er det besluttet, at løvtræshugsten i de nye urørte statsskove udfases gradvist over en seksårig periode. Det betyder, at der i 2021 leveres 70 procent af en normal løvtræshugst faldende til 20 procent i 2026. Derefter ophører løvtræshugsten i de nye urørte skove. For nåletræ vil der i en seks- til tiårig periode opretholdes en forsyning af certificeret nåletræ på niveau med den nuværende forsyning fra statsskovene.
Som en del af overgangsordningen gennemføres også en kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov på private arealer, også kaldet § 25-skov. Kortlægningen kan være en hjælp til private skovejere i forbindelse med en bæredygtighedscertificering af de private skove.
Aftaleparterne udtaler:
– Rasmus Nordqvist, naturordfører for SF
”Mere urørt skov er ikke bare godt nyt for naturen, det er godt for alle os, der elsker at komme ud i naturen. De nye urørte skove bliver i den grad et tiltrængt frirum for os mennesker, men mest af alt for naturen, dyrene og træerne.”
– Zenia Stampe, miljøordfører for Radikale Venstre
”Jeg glæder mig allerede til at komme ud og besøge de urørte skovområder og følge udviklingen i det lokale dyre- og planteliv. Det bliver et kæmpe eventyr for alle naturglade danskere. Det er virkelig en fantastisk tid for dansk natur og alle os, der elsker den.”
-Peder Hvelplund, miljøordfører for Enhedslisten
”Dyre- og plantearter, der forsvinder i tusindvis, er en kraftig påmindelse for os alle om, at der skal gøres noget nu. Naturen er den svage part her, den råber ikke op af sig selv. Derfor er de 30.000 nye ha urørt skov et kæmpe og vigtigt skridt, vi nu tager på vegne af naturen.”
– Torsten Gejl, miljøordfører for Alternativet
”Nu har vi peget på endnu flere konkrete steder på Danmarkskortet, hvor naturen får førsteprioritet. Jeg er imponeret og stolt over den handlekraft, vi sammen med aftaleparterne har lagt for dagen i denne sag.”
– Kasper Roug, miljøordfører for Socialdemokratiet
”Nu får danskerne 30.000 ha ny urørt skov, som skaber endnu flere vilde naturoplevelser, og som giver naturen den plads, den har brug for. Men arbejdet er ikke gjort alene ved at sende den kommercielle motorsav på pension. Hvis vi hurtigt vil se resultater for naturen, er det også nødvendigt med naturgenopretning.”
Forslaget til den nye udpegning af cirka 30.000 hektar urørt skov forventes at blive sendt i høring inden for de kommende to uger.
Se en liste over alle de foreslåede urørte skove på mim.dk.
Fakta: Tal for urørt skov
- De nye udpegninger af urørt skov sker som led i aftale om Natur- og Biodiversitetspakken, som regeringen og aftaleparterne bag finanslov 2021 har indgået.
- Det drejer sig om 385 statsskove, primært gamle løvskove, i det østlige Danmark inklusiv Jyllands østkyst, hvor potentialet for at hjælpe truede dyr og planter tilknyttet skovene er størst.
- De 30.000 hektar ny urørt skov er mere end en fordobling af det nuværende areal med urørt statsskov, og svarer til et område, der er tre gange så stort som Københavns Kommune.
- Et par af de store udpegninger er Store Dyrehave nord for København og Nørreskoven på Als. Udvalgte ældre skove med en høj andel af hjemmehørende træarter i Vest- og Midtjylland indgår også i den nye udpegning, ligesom der indgår enkelte nåletræsplantager. Mange af stederne er dele af skovene allerede urørt skov, så her er der tale om en udvidelse af det eksisterende areal med urørt skov.
- Nyere statslige egentlige skovrejsningsområder plantet på agerjord efter ca. 1980 er udeladt, da de ikke har samme biodiversitetsværdi eller potentiale.
- På finansloven for 2021 har aftaleparterne afsat midler, så der kan udlægges yderligere urørt skov og dermed skabes et samlet areal af urørt skov i Danmark på op imod 75.000 hektar. Med den nye udpegning når andelen af urørt skov op på godt 55.000 hektar.
- Urørt skov som følge af besluttede og kommende naturnationalparker indgår i de 75.000 hektar urørt skov.
- Forventningen er, at den næste runde udpegninger af urørt skov primært vil have fokus på statsejede nåletræsplantager i det vestlige Danmark, så målet om de 75.000 hektar nås.
- Der er med udpegningerne fra aftalen om urørt skov fra juni 2020 allerede udpeget samlet godt 25.000 hektar urørt skov i statsskovene.
Fakta: Naturgenopretning af skovene
- Hvor omfattende naturgenopretning, der er brug for, og hvor hurtigt, afhænger af den enkelte skov. Dette skal i det kommende år fastlægges for hvert enkelt område i konkrete forvaltningsplaner, som også kommer i offentlig høring.
- Der skal lukkes grøfter og dræn, og i nogle skove udsættes græssende dyr, hvilket skaber mange forskellige levesteder, der giver plads til flere arter. Der skabes mere dødt træ til de vedboende biller og svampe, og der fjernes invasive arter, så de ikke udkonkurrerer den hjemmehørende natur.
- Ved at fælde nogle af træerne skabes der lys i skovene til gavn for planter og dyr, der er afhængige af skovlysninger. Langt størstedelen af de hjemmehørende træer efterlades i den forbindelse til dødt ved i skoven. Denne del af naturgenopretningen forventes gennemført i en periode efter forvaltningsplanernes vedtagelse på op til seks år for de fleste løvskove og op til 25 år for nåletræsplantager.
- Hjemmehørende træer (eg, bøg, skovfyr, birk m.fl.) med mange sjældne og truede arter tilknyttet skal for langt størstedelens vedkommende blive liggende i skovbunden, hvor de langsomt nedbrydes og bliver til levesteder for biller og svampe.
- Ikke-hjemmehørende træer som sitkagran, lærk, rødgran m.fl. med få eller færre arter tilknyttet fjernes og sælges, når de fældes. Så bliver der bedre plads til hjemmehørende træarter og genoprettet lysåben natur som moser og skovenge med større artsrigdom.
Fakta: Friluftsliv
- Med udpegningen af ny urørt skov vil skovene blive mere diverse og artsrige. Friluftslivet i skovene vil på den måde blive styrket gennem muligheden for flere unikke naturoplevelser.
- Der ændres ikke på reglerne for friluftsliv i de urørte skove. Friluftsliv vil fortsat være tilladt efter de almindelige regler for friluftsliv i statsskov.
- Den rekreative infrastruktur som skovveje, stier, mountainbikespor og ridespor vil kunne forvaltes som hidtil med løbende vedligehold, udvikling og tilpasning. Ligesom det fortsat er muligt at vedligeholde eksisterende friluftsfaciliteter og opføre nye.
- På de arealer, hvor der kommer græssende dyr i den urørte skov, vil hegn og græsning blive tilpasset, så der tages hensyn til friluftslivet.
Fakta: § 25-kortlægning af privat skov
§ 25 skov er skov der indeholder naturværdier, der rækker ud over det gennemsnitlige og almindelige og har særlig stor betydning for at bevare biologisk mangfoldighed.
En § 25-kortlægning af private skove kan være en hjælp til private skovejere i forbindelse med en bæredygtighedscertificering af de private skove. Naturstyrelsen er i dag den største danske leverandør af certificering træ til savværkerne, og en certificering af de private skove kan betyde, at leverancerne af bæredygtigt træ kan erstattes af leverancer fra de private skov.