ForsideJammerbugtJammerbugt Kommune tilbyder ansatte influenzavaccination

Jammerbugt Kommune tilbyder ansatte influenzavaccination

Når vi rammer efterår og vinter i Danmark, rammer vi også influenzasæsonen, som nogle år er værre end andre.

I år er Sundhedsstyrelsen særligt opmærksom på, at denne influenzasæson kan blive hård, fordi der har været meget lidt influenza i de foregående to år. På den baggrund tilbyder Jammerbugt Kommune alle ansatte frivillig og gratis influenzavaccination.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i år, at en række grupper bliver vaccineret mod influenza, herunder sundheds- og plejepersonale og andet personale med kontakt til borgere i sårbare grupper. Anbefalingen gælder foreløbigt denne sæson, da det pga. COVID-19-epidemien er særligt vigtigt at forebygge andre infektioner for at begrænse alvorlig sygdom hos sårbare grupper og for at undgå at belaste sundhedsvæsenet.

Dette vil Jammerbugt Kommune bidrage til at afhjælpe så vidt muligt ved at tilbyde alle ansatte gratis og frivillig influenzavaccination i år. Det sker for at passe på medarbejderne, så de ikke bliver syge af influenza og dermed ikke kan smitte de mange borgere, som kommunens ansatte hver dag omgås og er i direkte kontakt med.

”Tilbuddet om at blive gratis vaccineret som ansat i Jammerbugt Kommune er til for dels at passe på vores personale, så de kan fortsætte deres daglige arbejde med at servicere borgerne – og ikke mindst passe på borgerne, som kan være sårbare grupper”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER