I uge 40 løber Kulturugen for første gang af stablen i Jammerbugt Kommune og for første gang uddeles også Jammerbugt Kommunes Kulturpris.
Kulturugen er blevet til i samarbejde mellem Kultur,- fritids og landdistriktsudvalget, Kulturelt Samvirke og en masse lokale kulturaktører. Et samarbejde som formanden for det politiske udvalg, Helle Bak Andreassen, sætter stor pris på og hun er meget begejstret for den engagerede måde, som de mange aktører er gået ind i arbejdet på.
Med Kulturugen vil kommunen gerne gøre opmærksom på, hvor mange forskelligartede kulturtilbud, der findes i kommunen.
Politikerne i Jammerbugt Kommune besluttede sidste år, at de udover kommunale arbejdstimer og ville give 125.000 kr til projektet samt indstifte en Kulturpris på 10.000 kr.
Alle borgere i Kommunen har haft mulighed for at indstille modtagere til prisen, der overrækkkes den 10.oktober på Tranum Strandgaard af Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, der selv har rødder i Jammerbugt Kommune.