Af Mogens Bay, kandidat kommunalvalg 2021, Venstre
Fjerritslev har igen fået en borgerforening og dette er set fra min side virkelig glædelig for byen og hele egnen. Jeg håber at den nye borgerforening sammen med byens handelsstandsforening og de øvrige foreninger, såsom idræts- og kulturforeningerne vil samarbejde og koordinere tiltag og arrangementer.
Jeg ser det som en styrke, hvis vi er flere aktører der sammen løfter og udvikler Fjerritslev, og taler “samme sprog og retning”.
Jeg håber ligeså at vi borgere vil bakke op – ikke kun i skrift og tale, men også når der skal bruges frivillige hænder til diverse opgaver, arrangementer og tiltag.
Meningen med en borgerforening er i min optik nemlig ikke, at bestyrelsen klarer opgaverne, nej det gør vi borgere sammen. Ingen kan gøre det alene, men sammen kan vi en hel masse.
Jeg er helt klar over at rigtig mange i dag er involveret i foreningsarbejde, hvor mange fx har børn som er aktive udøvere. Men hvis Fjerritslev fortsat skal udvikles og være attraktiv – også for bosætning og erhverv, er forenings- og kulturlivet en uvurderlig del af vores by.
Så kære borgere i 9690, lad os alle bakke op og bidrage til vores alles fælles gavn. Thumbs up til Jer 7 som har stillet Jeres kandidatur til rådighed og blev valgt til bestyrelsen.
Er du slet ikke interesseret i borgere, der ikke har bopæl i Fjerritslev ?
Jeg kan fortælle dig , at jeg mange gange har været frivillig til Vesterhavsrock.
Jammerbugt Kommune spænder geografisk over et stort areal.
Jeg vil gerne indbyde dig til en cykeltur til udvalgte områder i vor naturskønne
kommune. Du vælger tid og sted.
Venlig hilsen
Jørn Baandrup, Aabybro
Radikale Venstre
Kære Jørn. Nu ved jeg ikke hvordan du kan konkludere at jeg ikke har interesse i borgere, udenfor Fjerritslev !!!
Mit indlæg handler om den nystartede Fjerritslev Borgerforening, der har interesse i og opgave for at arbejde for Fjerritslev. Jeg har boet hele mit liv i Han Herred (Fjerritslev), så jeg er viden om al den dejlige natur vi har, da jeg selv både er aktiv på MTB cykel, i Klim Plantage, Thorup Plantage, Kollerup Plantage og Svinkløv samt masser af gå-ture i selvsamme natur.
Ellers tusinde tak for dit bud om en cykeltur…:-)
Venlige hilsner
Mogens Bay