AF Otto Kjær Rugmarken 41 Fjerritslev Bestyrelsesmedlem i Borgerlisten
Varmtvandsbassin i Fjerritslev?
Ja hvorfor ikke – det vil være et godt supplement til svømmehallen og være et aktiv for centret der kan tiltrække flere brugere bl.a.. baby- og handicapsvømning og personer der er sygemeldt eller er i gang med et genoptræningsforløb i samarbejde med kommunens sundhedsafdeling.
På brugermøder har Ældresagen med 1328 medlemmer og svømmeklubben støttet ideen, men det ser ud til at centrets bestyrelse iflg. forvaltningens oplysninger har fravalgt et varmtvandsbassin, dette på trods af at der i budgettet var afsat 6 mill. kr. da det er for dyrt i drift og åbenbart har prioritere andre investeringer højere.
Projektet indeholder en ny hal til 22 mill. kr. incl.20 collegeværelser, men værelserne må der da ikke være brug for med det nye collegebyggeri ved gymnasiet. Vi vil nu få 3 idrætshaller og det må der jo være brug for – de øvrige idrætscentre i kommunen har vel ikke 3 haller?
Men centrene i Jetsmark og Aabybro har dog et varmtvandsbassin som vel også er dyr i drift, men som man har vurderet der var brug for, men det er der åbenbart ikke i Fjerritslev?
Jeg håber politikerne er positive for et nyt varmtvandsbassin og kan se behovet er der.