JammerbugtFC har savnet dig! Men nu kan de endelig og med stor glæde invitere ind til 2. divisions fodbold på Sparekassen Vendsyssel Arena igen.
På fredag d. 23. april kl. 19.00 spiller holdet hjemme mod VSK Aarhus. Endnu en vigtig kamp i den tætte kamp om topplaceringerne.
Græsset er grønt, øllene kolde, pølserne sprøde og vi ligger nummer 1. Der er med andre ord ikke andet end gode grunde til at kommer til bold nu på fredag, hvor stadionlamperne tændes til en både intens og hyggelig fodboldaften.
Men samtidig skal vi huske, at der også er en række forbehold, vi skal forholde os til, hvis det skal være muligt at samles på stadion igen. Det håber og tror vi på, at I alle vil bakke op om.
Kampen på fredag bliver således spillet med følgende Covid-19a restriktioner:
- Der skal købes billet og medbringes eller lejes stol
- Alle tilskuere skal sidde ned under kampen.
- Coronapas eller et negativ coronatestsvar, der er under 72 timer gammelt, er et krav for adgang til stadion.
- Stien ved den sydlige ende af stadion er den eneste indgang, der kan benyttes.
- Billetkøb og evt. stoleleje kan klare via linket her: https://eventjammerbugt.dk/event/jammerbugt-fc-vsk-aarhus/
Klubben håber på forståelse for disse forbehold og glæder os utroligt meget til en forhåbentlig stemningsfyldt aften i vores skønne fodboldfællesskab.
Vi ses til bold på Sparekassen Vendsyssel Arena!