Af Ole Stavad (S) Regionsrådsmedlem Kirsten Holcks Vej 8, 9460 Brovst
Demokratiet har åndenød.
Min tidligere kollega Thure Barsøe-Carnfeldt spørger i et debatindlæg: ”Hvad er en politiker”? Det klogeste og mest præcise svar, synes jeg, er givet af Marianne Jelved: ”En politiker er en vælger, der er blevet valgt”!
Alle der har stemmeret, kan også stille op til politiske valg. Det gjorde jeg første gang for mange år siden.
Min baggrund er, at jeg er vokset op på et lille husmandsbrug på 7 tdr. land. Jeg er den yngste af en søskendeflok på seks børn. Vi levede af den lille ejendom. Der var ikke meget at rutte med, men vi manglede aldrig det nødvendige. En god opvækst med trygge vilkår og masser af kærlighed.
Jeg kom i lære i Sparekassen i Pandrup som 16 årig efter 9. klasse fra Saltum Centralskole. Blev leder af en sparekasse i Brovst da jeg var 24 og senere for en afdeling af Privatbanken i Aalborg. Jeg meldte min ind i Socialdemokratiet, da jeg var 21 år og engagerede mig politisk. Som 30 årig blev jeg medlem af Folketinget.
Det er min opvækst og den baggrund, der stadig er den vigtigste del af min personlige identitet. Det har været min ballast for mit politisk arbejde – og er det fortsat.
Danmarks helt store demokratiske problem er, som jeg ser det, at meget få ønsker at være medlemmer af et politisk parti. Der er heller ikke kø, når der skal findes kandidater til kommunale og regionale valg. Det betyder, at fødekæden med dygtige lokale folk til Folketinget, bliver stadigt tyndere. Derfor rekrutterer partierne også i stigende grand deres kandidater til Folketinget direkte fra ”ungdomspartierne”. Fantastisk dygtige og velformulerede unge med en god teoretisk uddannelse, men uden ret meget livs- og erhvervserfaring.
Det betyder, at mangfoldigheden med forskellige baggrunde, inden man vælges, bliver stadig mindre. Og, at stadig færre har fast bopæl i deres valgområde. Flere bor i København og omegn. For mig var det utænkeligt, at repræsentere Nordjylland i Folketinget, uden at bo i Nordjylland.
Det er også bekymrende, at Folketingsmedlemmer, ministre, embedsmænd og journalister mere og mere ”ligner hinanden”. Det er dem der sætter den politiske dagsorden. Men, de kommer i stigende udstrækning med den samme baggrund. De har gået på de samme universiteter og er præget af ”de samme studiemiljøer”. Mangfoldigheden bliver stadig mindre
Det er efter min opfattelse en af vor tids største demokratiske udfordringer. Det risikerer at undergrave den politiske legitimitet. Der bliver stadigt færre, som ”almindelige vælgere” kan spejle sig i. I USA banede en lignende udvikling vejen for en præsident Donald Trump.
Kan borgerne ikke ”spejle sig” i de politikere, der træffer vigtige beslutninger for deres eget liv og hverdag, mister beslutningerne legitimitet. På et tidspunkt risikerer vi en reaktion fra vælgerne, som både kan være voldsom og uforudsigelig.
Desværre har jeg ikke svaret på, hvad vi gør. Jeg vil gerne opfordre til, at flest mulige melder sig ind i det politiske parti, som man er mest enig med. Og, at mange flere stiller sig til rådighed som kandidater til kommune – og regionsrådsvalg. Det vil være med til at sikre partierne gode kandidater med lokale rødder og en alsidig baggrund, når der skal vælges folketingskandidater.
Vi har brug for et mangfoldigt i demokrati, hvor de folkevalgte afspejler den forskellighed i samfundet, som man repræsenter. Demokratiet har åndenød. Svaret er ikke at købe respirator, men at flere deltager og stiller sig til rådighed.
