ForsideAndetSend brev til julemanden og få et svar

Send brev til julemanden og få et svar

2020 har på mange måder været et usædvanligt år. Men en ting er sikkert, julen nær‐
mer sig, og den er fyldt med traditioner, som kan skabe glæde og varme i en mørk tid.
Et hemmeligt sted hos PostNord sidder julemandens hjælpere derfor klar til at tage
imod tusindvis af breve fra børn med julehilsner og juleønsker. 

‐ At sende breve til julemanden er en gammel tradition, som vi hos PostNord med
glæde bidrager til at holde i live. I år hvor coronarestriktioner, afstand og online tilste‐
deværelse fylder, kan det være en kærkommen anledning til at sætte sig med sine
børn og hygge med at skrive en hilsen til julemanden, siger Stine Sander, der er chef
for kommunikation hos PostNord.


Alle børn, der sender brev til julemanden, modtager en hyggelig julehilsen fra jule‐
manden som svar og deltager i lodtrækningen om 10 gavekort à 500 kr. til BR. Sender
man også en ønskeseddel med, har man desuden chancen for at være den, der får op‐
fyldt et julegaveønske fra ønskelisten – altså udover den del, som julemanden tager
sig af. Alle vindere kåres og offentliggøres på PostNords Facebook‐side i løbet af de‐
cember. 

‐ Hos PostNord leverer vi rigtig mange pakker hjem til danskerne op til jul, ligesom vi
hjælper med at indsamle julehilsner, ønskesedler og sutter for julemanden. Et svar fra
julemanden og muligheden for at vinde en ekstra gave, kan forhåbentlig være med til
at gøre ventetiden mod juleaften lidt mere magisk, siger Stine Sander. 

Send dit barns tegning og eventuelt ønskeliste i et almindeligt brev til julemanden på
adressen: Julemanden, Julemandens Postcenter 24, 0900 København C. Husk fri‐
mærke og at skrive barnets navn og adresse bag på konvolutten, for så sender jule‐
manden en hilsen retur. 

Modtager julemanden først børnenes hilsner og ønsker lige inden jul, så skal de nok
blive læst inden juleaften, ligesom de er med i lodtrækningen om gavekort mm. Men
på grund af juletravlheden med at ordne gaver og gøre kanen klar, så kan det være, at
julemanden først får sendt sin hilsen afsted, når den store dag er veloverstået.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER