ForsideBlokhusVidste du at mange forfattere har fundet ro og inspiration i Jammerbugten?

Vidste du at mange forfattere har fundet ro og inspiration i Jammerbugten?

Jammerbugtens friske luft, naturen, havet og en nattehimmel uden lysforurening udgør et perfekt rum for kreativ tænkning og aktivitet.

Blandt de forfattere, der har slået sig ned i Blokhus, er Thomas Olesen Løkken. Han hørte til Danmarks mest kendte og produktive forfattere midt i forrige århundrede, og han boede midt i byen i det nuværende ”Casablanca”, hvor han drev sommerpensionat ved siden af forfatterskabet. Thomas Olesen Løkken døde i 1955 og er i dag bedst kendt, fordi hans buste står ved indkørslen til Blokhus på den nordre side af Aalborgvej. Busten er udført af vennen, den frederikshavnske billedhugger Svend Bovin, og det siger noget om forfatterens popularitet, at afsløringen, som fandt sted to år efter hans død, blev transmitteret i Danmarks Radio.


En nutidig forfatter, Peter Mouritzen, har fast adresse i Vrå, men har siden barndommen været tæt knyttet til Blokhus. Mouritzen kan lige nu fejre 50-års jubilæum med over 120 titler på sit CV. En stor del af teksterne er blevet til i sommerhuset ”Bag Sømærket”, og selv om der ikke er rejst en buste af Mouritzen, er han et kendt ansigt, når han på sine daglige cykelture bevæger sig rundt i byen.

De to nævnte forfattere hører til topscorerne på landets biblioteker, men mange andre noveller, romaner og digte er i tidens løb blevet skrevet i én af Jammerbugtens smukke og inspirerende rammer.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER

Dødsfald – Fjerritslev

Dødsfald – Fjerritslev

Nye byggegrunde i Birkelse