ForsideBlokhusBlokhus Efterårsfestival – Oplevelser med omtanke og højt til himlen

Blokhus Efterårsfestival – Oplevelser med omtanke og højt til himlen

Traditionen tro byder Blokhus Efterårsfestival på aktiviteter for hele familien, men i år vil der især være fokus på hyggelige og familievenlige oplevelser med omtanke. Programmet vil derfor være spredt ud over hele Destination Blokhus, så der er mulighed for sjove aktiviteter med god plads – og med et område som Blokhus med brede sandstrande og store naturområder er det intet problem.

Blokhus Efterårsfestival byder på oplevelser, hvor gæsterne kan føle sig sikre, når de deltager i de mange aktiviteter” udtaler Jannie Ratke, Eventansvarlig for Erhvervsforeningen Destination Blokhus, og forsætter: Der er blevet taget hensyn til de nye restriktioner og Corona tiltag, hvilket betyder, at mange af aktiviteterne afvikles over flere dage og i længere tidsrum, hvilket mindsker trængsel. Desuden har vi valgt ikke at afholde vort populære By Night arrangement, og der rejses det ikke telt på torvet. Det betyder dog langt fra, det bliver kedeligt at holde ferie i Blokhus, da vi heldigvis har nogle af Danmarks bedste rammer at boltre os i. Her er skov, strand og højt til himlen med plads til familiehygge – sammen og hver for sig” afslutter Jannie Ratke.


Hyggelige rammer

Blokhus og Hune vil som vanligt være smukt dekoreret med halm og græskar, men også de handlende har gjort sig ekstra umage med at bidrage til hyggen i år. Hele ugen kan man stemme på sit favorit ”Efterårsvindue” via sms og være med i lodtrækningen om et af i alt tre gavekort på 500 kr.
I de medvirkende butikkers vinduer er der desuden gemt et ukendt antal kartofler. For at komme i betragtning i konkurrencen om de 3 gavekort, skal man også angive hvor mange kartofler, der er gemt i alt i de medvirkende butikkers vinduer. Der stemmes ved at sende en sms til 1940. Skriv: Blokhus + antal kartofler + navnet på den butik, man ønsker at stemme på.

På jagt døgnet rundt

Hvis du har en lille detektiv gemt i dig, er der god grund til at komme til Blokhus i efterårsferien. ”Den store kartoffeljagt” skydes i gang lørdag den 10. oktober. 100 nummererede bagekartofler gemmes rundt omkring i Blokhus, Hune og Blokhus Gateway. Fundne Kartoflerne kan byttes til en lækker præmie ved Nyform, Torvet 10, Blokhus i åbningstiden. Denne aktivitet er et perfekt afsæt for at få en fælles familieoplevelse i naturen. Samtidig kan den gennemføres, når det passer ind i familiens ferieplaner – ligesom årets nyhed ”Blokhus After Dark – Refleksjagt for hele familien”, hvor man i lommelygtens skær skal finde små reflekspile der fører en hen til den hemmelige skat. Hvis du tør drage ud efter mørket frembrud, vil der være spændende præmier i vente.

Flotte kunstværker og lækre råvarer

Mandag den 12. oktober vil Blokhus emme af markedsstemning, når der afholdes Høst- og Kunstmarked i Blokhus Centrum fra klokken 11-16. Staderne vil være fordelt over hele bycentrum. Så gå på opdagelse og lad dig friste af inspirerende kunst og friske lokale råvarer. Der vil I lygtepælene være ophængt kort, hvor man kan se placeringen af de forskellige stader- så man ikke bliver snydt for at besøge alle.

01/10/2020

Smag på Blokhus

To gange i løbet af ugen er der lejlighed for at komme med på en smagfuld tur i Blokhus fortid, nutid og fremtid. På turen vil der være mulighed for at få et indblik i byens spændende udvikling, hvor man blandt andet kommer forbi det gamle fængsel, hører historien om Futte og smager på nogle af byens specialiteter. Der er kun få pladser, så bookning er nødvendig.

Aktiv under åben himmel

Blokhus har de perfekte rammer til en aktiv ferie. Til de morgenfriske er der mulighed for at starte dagen med en opfriskende dukkert i det brusende Vesterhav. Den lokale badeklub Søstjernerne står klar til at tage alle friske gæster med ud i det blå, hver morgen klokken 08.

For de mere legesyge, vil der være Lasergame ude i skoven. Tilmeld dine venner til denne aktivitet og vis, hvem der er den bedste snigskytte. Alle våben sprittes af, og der er god mulighed for at holde afstand, når der spilles.

Som altid, vil de sprudlende biologer Karen og Christoffer kendt som Badass Biology også være i Blokhus hele ugen, hvor de tager gæsterne med ind i naturens spændende og finurlige verden. Her vil der blandt andet være ravjagt med uv-lygter, Krible Krable tur i skoven og mulighed for at lærer meget mere om klitternes hemmelighed. Der er i år ikke så mange pladser så tilmelding er nødvendig.

Der vil som altid også være mulighed for at prøve en tur på hesteryg, suse afsted på MTB, løbe med PGU Runners, vandre med Fodslaw eller hvad med at afprøve dine skills på en segway lørdag den 11. oktober på Blokhus Torv?

For de mindste

Cirkusartisten Einar Trie står klar til at underholde familiens yngste når han hele to gange onsdag den 14. oktober leverer et Sturt Sturt Show på Restaurant Nordstjernen. Her vil Einar med sit One Man Show, klovne, trylle og lave cirkuskunstner. Billetter til Cirkus Charlie skal bookes online.

Tirsdag den 13. oktober omdannes Blokhus Torv til en ridebane, her er der mulighed for en trækketur på en Islænder, når Kærgårdens Islænder besøger bycentrum med sine søde ponyer.

Er man mere til fisk, så besøg de seje guider fra Nordsøens Ocenarium, som flere gange i løbet af ugen besøger området. Her kan man blive klogere på livet under overfladen og deltage i en sjov quiz mm. Der vil også være mulighed for at komme helt ind i maven på Blokhus Hvalen, som holder åbent alle dage
kl. 11-14.

Der vil hele efterårsferien være mulighed for at gøre en god handel i de mange specialbutikker og restauranterne står klar til at lokke med noget godt til både halsen og maven, efter en aktiv dag.

Så selvom vi forsat skal passe på hinanden, behøver det langt fra at være kedeligt at holde efterårsferie i Destination Blokhus.

For yderlige info se det vedhæftede program.

For yderligere information kontakt venligst

Jannie Ratke, tlf. 72 57 89 74, mobil 20 77 93 02, jrk@jammerbugt.dk.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER