Der er afsat 3,5 mio. kr. til etablering af en rundkørsel i krydset Vesterhavsvej / Faarupvej. Krydset er især belastet i sommerperioden, hvor trafik fra Faarup Sommerland og fra Blokhus mødes og giver kø op ad Faarupvej.
Rundkørslen er skitseprojekteret som vist på billedet.
..
I forbindelse med detailprojekteringen vil der blive foretaget trafiksikkerhedsrevision samt indhentet tilladelse fra Politiet.
Det vil være nødvendigt at erhverve jord til etablering af rundkørslen. Det foreslås, at Vækst og Udvikling tager kontakt til de berørte grundejere med henblik på en frivillig aftale om køb af de nødvendige arealer på ekspropriationslignende vilkår. Lykkes det ikke at indgå frivillig aftale vil det være nødvendigt at erhverve jorden ved ekspropriation.
Projektet påtænkes udbudt således, at arbejdet kan igangsættes umiddelbart efter den værste ferietrafik er overstået omkring 1. september 2020 – Arbejdet er netop gået igang.