ForsidePandrupSikker sejr i første testkamp

Sikker sejr i første testkamp

Lørdag formiddag løb Jammerbugt FC spillerne på banen for første gang i sæsonen. I sommervarmen skulle formen testes mod Sæby, og de blå divisionsdrenge viste deres værd.

Det blev nemlig til en komfortabel sejr på hele 5-0 i forberedelsernes første træningskamp. Det var en kamp, hvor Jammerbugt FC styrede begivenhederne og skabte chancerne, mens de holdte gæsterne på god afstand af eget mål.


Fem gange fik de blåblusede nettet til at blafre. Max Møller sørgede for den første og den sidste scoring, mens også Christian Rye, Morten U. Thomsen og Martin Mortensen kom på tavlen.

Alt i alt kunne Jammerbugt FC mandskabet gå tilfredse fra banen efter sæsonens første 90 minutter. En vellykket præstation og forberedelserne er nu for alvor godt i gang.

– Det var en god første træningskamp, hvor vi møder et hold, der kommer og vil spille og tør gøre nogle ting. Vi kører dem måske trætte til sidst, men varmen spiller også ind i dag, indleder en glad og tilfreds Jammerbugt FC cheftræner, Bo Zinck, og fortsætter.

– Der var mange lyspunkter i dag. Sådan en første kamp kan godt blive lidt hakkende, men jeg så rigtig mange gode ting. Også hvad vores fysik angår. Da Jyllandsserien også spiller i dag, valgte vi kun at være 14. mand i aktion og alle gav sig fuld ud. Offensivt får vi sat mange gode ting sammen og skaber chancerne til at score flere mål. Samtidig giver vi stort set ikke noget væk defensivt. Så alt i alt er jeg godt tilfreds, efter hvad der var vores første og deres sidste træningskamp. Spillet, chancerne og at vi holder nullet, det er godt. Nu glæder vi os til at arbejde videre de næste tre uger, indtil vi går i gang.

Næste opgave venter om en uge, hvor det gælder Thisted FC i den anden træningskamp. Det er lørdag d. 15. august kl. 12.00 på hjemmebane.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER