40-års jubilæum i folkeskolen

Mogens Gade
Lærer Merete Binderup fik overrakt medaljen af Borgmester Mogens Gade
Print Friendly, PDF & Email

Lærer Merete Binderup kunne lørdag 1. august 2020 fejre 40 års jubilæum som lærer i den danske folkeskole. Heraf de 39 år på Brovst skole.

Nuværende og gamle kolleger fejrede hende onsdag 5. august, og her fik hun – af borgmester Mogens Gade – overrakt Dronningens fortjenstmedalje. Bordpynten til fejringen bar præg af de fag, Merete underviser i.


En flok kolleger sang i behørig afstand for hende og overrakte betænksomme gaver ledsaget af kuriøse historier med afsæt i de mange års samarbejde. Derudover bød dagen på en del taler.

I sine år som lærer har Merete primært undervist i dansk, engelsk og tysk. Merete er en faglig kompetent lærer, der har beriget mange elevers liv gennem årene. Hun har haft ambitioner på såvel egne som elevers vegne.

Gennem de 40 år har hun kontinuerligt fulgt med og holdt sig løbende opdateret inden for sine fag. Hun har ligeledes på bedste vis deltaget i skolebestyrelsesarbejdet.

Stemningsbillede fra 5. august 2020