8 kilometer rørpost forbinder afdelingerne i Hospitalsbyen
På Aalborg Universitetshospital har man i dag et ”pusterør”, der kan sende en blodprøve 1,6 km under jorden fra Aalborg UH Nord til Aalborg UH Syd. Det er temmelig imponerende.
Men når vi flytter ud i det nye byggeri i Hospitalsbyen, bliver det endnu vildere, lyder det fra Region Nordjylland i en pressemeddelelse.
Her får vi nemlig 8 km rørpostlinje med hele 77 modtage- og sendestationer – og mulighed for at sende både blodprøver, vævsprøver, mikrobiologiske prøver, blodposer og endda små instrumenter hurtigt og effektivt rundt mellem afdelinger.
– Der bliver blandt andet sende- og modtagestationer på hver etage i sengetårnene og tre fordelingsstationer rundt om på hospitalet. Det er nyt, at alle kan sende til hinanden. Beholderens rejse er programmeret, så når den lander i fordelingskarrusellen, ved den selv, at den skal videre ad fx linje 18 mod afdeling x – og når den tomme beholder skal retur, putter man den bare tilbage i systemet, og så finder den selv hjem, ligesom en brevdue, siger projektleder Ramona Rasmussen fra Teknisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Alle beholdere har radiofrekvensidentifikation (RFID), så man altid ved præcis, hvor de befinder sig. Det gør det også muligt at bestille hasteanalyser, hvor bestemte afdelinger indkoder beholderen med en ”haster”-mærkat, der så at sige giver den blå blink på, så alle andre beholdere kører ind til siden og lader den vigtige passere – fuldstændigt ligesom en ambulance i trafikken.
Forventer at sænke analysetiden
Hvor der i dag flyver cirka 500 blodprøver igennem linjen fra Aalborg UH Nord til Aalborg UH Syd, er potentialet for rørpost 30 gange større i Hospitalsbyen.
– Vi vurderer, at op imod 15.000 blandede prøver vil rejse med rørpost på daglig basis, og vi forventer at kunne sænke analysetiden på prøverne – simulationer viser, at det tager 5-10 minutter for den længste tur, siger Ramona Rasmussen.
Der er forskellige beholdere til forskellige prøver – og særlige indlæg til, når der skal transporteres fx blodprøver. Nogle prøver kan ikke tåle en tur i rørpost og vil stadig skulle fragtes manuelt.
– I foråret 2025 går vi i gang med en række tests, hvor vi sender prøver afsted med både rørpost og på gåben – og så kigger vi på, om de er helt ens, når de frem, hvilket naturligvis er essentielt, siger Ramona.
Analysehallen er hjertet
Hjertet i rørpostsystemet er den store fælles analysehal, der bliver 2,5-3 gange større end det anlæg, som står på Aalborg UH Syd i dag.
Samtidig får det endnu et nøk opad mod fuldautomatisering, så langt de fleste prøver, der lander via rørpostsystemet, bliver modtaget af robotter og lagt på analysebåndet – så fra dét øjeblik, man putter prøven i rørposten, er der faktisk ingen manuelle håndteringer, før prøvesvaret foreligger.
Mængden af prøver, som den fælles analysehal kan håndtere, udvides også væsentligt – fra blodprøver til også at kunne modtage celleskrab, fæcesprøver osv. Særlige prøver vil naturligvis stadig blive fragtet videre til speciallaboratorier, f.eks. biokemi, patologi, mikrobiologi, immunologi, men alt kommer ind via den fælles prøvemodtagelse.