Mange handlede hos Gjøl Brugsforening: Solgte for mere end tre gange det normale

Pressefoto fra Coop. Foto: Siine Fiig.
Print Friendly, PDF & Email

Corona-krisen har fået folk til at handle kraftigt ind i dagligvarebutikkerne.

Det kan også mærkes hos Gjøl Brugsforening, hvor man i går solgte for mere end tre gange så meget som på en normal torsdag i marts.


“Tusind tak til alle, der valgte at handle lokalt i går på en helt speciel dag. Og hvilken dag, vi solgte for mere end 3 gange så meget som en normal torsdag i marts,” skriver Gjøl Brugsforening på deres Facebookside.

“Det sætter selvfølgelig sine spor, men vi har skaffet nye forsyninger til de fleste områder, og vi bager hele dagen, så du kan få frisk brød med hjem.”