Forside11250 nye kameraer på vej i landets politikredse

50 nye kameraer på vej i landets politikredse

De første 50 kameraer fra regeringens udspil; ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum” er fordelt mellem landets politikredse, og opsætningen kan begynde. Samlet skal der sættes 300 kameraer op over de kommende år.

14 kameraer i København, 12 i Østjylland, 11 i Syd- og Sønderjylland, 7 på Fyn og 6 i Midt- og Vestsjælland. Sådan er fordeling i første pulje af kameraer fra regeringens udspil; ”Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum” fra oktober 2019. Kameraerne er et af 16 initiativer i udspillet, som har til formål at styrke politiets muligheder for at forebygge og efterforske kriminalitet i det offentlige rum.


“Danskernes tryghed er en kerneprioritet for regeringen. Jeg er glad for, at vi nu er klar til at installere de første af en stribe kameraer rundt i landet, såkaldte tryghedskameraer, hvor politiet vurderer, at der er særligt behov. For vi skal gøre, hvad vi kan for at sætte ind mod vold og adfærd, der skaber utryghed i det offentlige rum, siger justitsminister Nick Hækkerup.

Både til efterforskning og forebyggelse

”Kameraerne er blevet fordelt af Rigspolitiet på baggrund af kredsenes egne politifaglige vurderinger. Det betyder, at de kommer til at hænge på steder, hvor der på grund af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd er et særligt behov,” forklarer Allan Holm, som er chef ved Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter og tilføjer:

”Vi håber, at kameraerne vil have en præventiv og tryghedsskabende effekt i områder, hvor vi ser meget kriminalitet eller uro, og så vil de selvfølgelig forbedre politiets efterforskningsmuligheder, når der er blevet begået kriminalitet.”

Flere kameraer på vej

Efter de første 50 kameraer er fordelt, er der blevet foretaget besigtigelse af de enkelte lokationer i kredsene med det formål at klarlægge, hvordan den fysiske opsætning skal foregå. Rigspolitiet er pt. i gang med fordelingen af de næste 100 kameraer, som skal sættes op i 2021.

De fleste politikredse råder allerede over en række ”tryghedsskabende kameraer”, som blev tildelt som del af finansloven 2018 og 2019.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER