Høj fart ved vejarbejde giver dobbelt bøde

Alt for mange kører for stærkt ved vejarbejde. Politiet har øget kontrollen. Foto: Vejdirektoratet
Print Friendly, PDF & Email

Høj fart ved vejarbejde giver dobbelt bøde

I de seneste uger har vejarbejdere fortalt, hvordan de frygter for deres liv, fordi mange trafikanter ikke viser hensyn, kører for stærkt eller er uopmærksomme.

Det er farligt både for dem, der arbejder på vejene, og for trafikanterne selv.

Ved et vejarbejde er vejbanen ofte smallere end normalt, vejens forløb kan ændre sig, og der kan stå tunge maskiner tæt på. Det øger risikoen for ulykker, især hvis man er uopmærksomhed eller kører for stærkt.

LÆS OGSÅ: Det er farligt at vejarbejde: Han kørte min kollega ned med vilje!

Dobbelt op på bøden

Kører du for stærkt ved et vejarbejde, så fordobles fartbøden.

Kører du mere end 40 % for stærkt, så får du frakendt kørekortet betinget. Det vil sige, at du skal bestå en kontrollerende køreprøve inden for et halvt år, hvis du vil beholde kørekortet.

Sådan kører du sikkert forbi et vejarbejde:

  • Koncentrer dig om din kørsel
  • Vær opmærksom på ændringer på vejen
  • Respekter hastighedsgrænsen
  • Hold afstand til forankørende
  • Hold din vognbane frem til flettepunktet
  • Vær opmærksom på udrykningskøretøjer

Har du kørt for stærkt? Beregn din fartbøde her: beregn-din-fartbode