150 døde fugle fundet på øen ved Jægerum Søpark

Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email


150 døde fugle fundet på øen ved Jægerum Søpark

Jægerum Søpark har haft mange gæster i weekenden.

-Det er dejligt, fortæller formand Peter Andersen Lundtoft og fortsætter:

-I den forbindelse er der blevet observeret en del døde fugle på øen af gæster, der har padlet i søen.

Foto: Privat

-Vi kontaktede med det samme myndighederne om fundet af de døde fugle.

-I går d. 4. juli kom Beredskabsstyrelsen så på øen. Der er konstateret omkring 150 døde på øen og der er indsamlet 3 til videre undersøgelse.

-Hvad det skyldes vides ikke før fuglene har været undersøgt på laboratoriet – Men vi vil hermed fraråde at gå i land på øen.

Foto: Privat

-Og for god ordens skyld, husk at holde jeres hund i snor, for at undgå evt. nærkontakt med en død fugl.

-Der er dog ikke fundet døde fugle på landjorden pt.

-Til slut også en god nyhed herfra – svaneparret og flere ænder er set i god behold i dag, slutter Peter Andersen Lundtoft.

Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Autocamper væltet i grøften