Forside1123 hændelser i samme kategori

3 hændelser i samme kategori

3 hændelser i samme kategori

Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation kunne fortælle til Jammerbugtposten.dk, at de i weekenden har stoppet 2 bilister og 1 knallert i forbindelse med spiritus- og narkokørsel.

Lørdag kl. 14.30 blev en 31-årig lokal mand stoppet i sin personbil på Thisted Landevej ved Aabybro. Politiet stoppede manden på grund af mistanke om narkokørsel, og derfor blev han taget med til udtagelse af en blodprøve til videre bevis i sagen. Den 31-årige blev også sigtet for at have kørt bil i frakendelsestiden.

Lørdag kl. 17.50 blev en 38-årig knallertkører stoppet på Bonderup Vestergade ved Fjerritslev med mistanke om narkokørsel – han blev taget med til udtagelse af en blodprøve til videre bevis i sagen.

Søndag kl. 17.20 blev en 48-årig mand stoppet i sin personbil på Rødhusvej med mistanke om spiritus-og narkokørsel, og derfor blev han også taget med til udtagelse af en blodprøve til videre bevis i sagen.

Straf for narkokørsel

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille:

  • Du får frakendt dit kørekort ubetinget i 3 år
  • Du får en bøde
  • Du skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr.
  • Du skal bestå en ny teori- og køreprøve.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

For kørsel med THC (hash) i blodet er straffen gradueret alt efter, hvor højt indhold, der bliver målt i blodet.

Du kan læse mere her: sikkertrafik.dk/rad-og-viden/bil/medicin-og-stoffer/straf-for-narkokorsel/

LÆS OGSÅ: Brand på Ahornvej – politiet undersøger brandårsag

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER