Det Konservative Folkeparti har anmodet om, at få følgende optaget til behandling på kommunalbestyrelsens møde den 24. marts 2022.
Sagsbeskrivelse
“Forslag vedr frigivelse af ressourcer til kerneopgaven
Op til kommunalvalg 21, blev det evident at ressourcer tilhørende ældrepleje og dagpasning, i høj grad er et udfordret område. Dette skyldes til dels en demografisk udvikling, men i lige så høj grad et unødvendigt tidsforbrug for ansatte, der får minimeret det reelle tidsforbrug til kerneopgaven. En afbureaukratisering vil derfor reducere tidsforbruget på blandt andet overflødig dokumentation/registrering og vil direkte medvirke til at overføre ressourcer til kerneopgaven.
“Mere tid til kerneopgaven”
INDSTILLING:
–
Kommunalbestyrelsen beslutter, at alle dokumentationskrav, regler og administrative opgaver, der ved siden af de lovpligtige er besluttet fra kommunens side, og som vedrører ældrepleje, skole- og dagtilbud, ophæves pr. 1. juni 2022.
Undtaget herfra, er de dokumentationskrav, regler og administrative opgaver, der har en særlig begrundelse i at skabe værdi for kerneopgaven, og som besluttes fastholdt af de stående udvalg.
Kommunalbestyrelsens stående udvalg udarbejder hver deres inddragende proces, hvor personale, faglige organisationer og øvrige relevante interessenter, opfordres til at komme med begrundede forslag til, hvad der ønskes undtaget.
Den frigjorte tid søges brugt ubeskåret til at give mere tid til kerneopgaven, direkte over for børn og ældre.
Der udarbejdes en proces for samlet afrapportering over for Kommunalbestyrelsen.”
Retsgrundlag
Efter styrelseslovens § 11 har alle kommunalbestyrelsesmedlemmer ret til at indbringe en sag og få denne sat på førstkommende kommunalbestyrelsesmøde.
Indstilling
Staben indstiller
at | punktet efter anmodning fra Det Konservative Folkeparti behandles i kommunalbestyrelsen |