ForsideAabybroMOSEFESTEN 2019

MOSEFESTEN 2019

Print Friendly, PDF & Email

Mosefest weekenden formåede igen at samle alle bjessinger – og andre interesserede – om noget fælles, hvor vi alle hygger og fester og fejrer vores skønne by sammen, fortæller Flemming Steen Thagaard;

Smugkroen åbnede allerede om torsdagen fra kl. 17, hvor der bl.a. var fodboldkampe på stadion.

Fredag startede med den traditionelle gadefodboldturnering. I mens emmer pladsen af god stemning, og duften af friske Moseburgere, som der blev spist rigtig mange af.  Det musikalske trækplaster var intet mindre end Østre Gasværk, som skabte en fantastisk stemning i teltet fra kl. 20 og frem. De spillede naturligvis en masse Gasolin og Kim Larsen-numre, som alle kunne synge med på. Lige fra Pianomand til Rabalderstræde!

Lørdag var der masser af aktiviteter for børn, bl.a. ponyridning, mooncars og flødebollemaskine. Hos FDF kunne man bage sin egen pandekage og hugge brænde til bålet,..  Der var noget for enhver smag. Nye tiltag som hønseskidning og skyde byens kendisser ned i vandbaljen var også et hit.  Vejret så en overgang meget truende ud, men festpladsen slap med et par enkelte byger. Og under aftenens fest var der atter tørvejr. Temaet var Black n’ White, og der var mange kreative fortolkninger af det tema. Musikalsk var det bandet Cover Me, som at satte fut under danseskoene sammen med DJ Thomas.

Søndag stod på semifinaler og finale i gadefodboldturneringen. Især de yngste fik en på opleveren denne dag, da der var besøg af Den Skaldede Pædagog, som virkelig havde godt fat i de yngstes opmærksomhed med en sjov og underholdende fortælling.  
Borgerforeningen stod for endnu et nyt tiltag i forbindelse med Mosefesten, nemlig familiebanko, det var en stor succes at runde en travl weekend af med. Dagli’ Brugsen stod for et veldækket kagebord så det var prikket over i’et denne søndag.

Sidst men ikke mindst, naturligvis kåring af Årets Bjessing! I år tilfaldt titlen Mathias Ettrup Dahl, som er en ivrig, arbejdsom og initiativrig ildsjæl gennem de senere år.

En kæmpe tak skal lyde til alle, som på en eller anden måde har ydet en indsats for at få sådan en weekend til at klappe. Biersted er heldig med at have så mange fantastiske frivillige, der bidrager med rigtig meget. Tusind tak!

Ligeledes skal alle sponsorer have en kæmpe tak, for at I gør det muligt at holde sådan en byfest. Overskuddet fra dette års Mosefest øremærkes en container, hvor alt Mosefest-grejet kan samles, så tingene kan genbruges år efter år. Vi ønsker også at støtte økonomisk op om legeredskaber ved hallen, hvis der bliver penge til det. TAK FOR ALLETIDERS MOSEFEST!

Stemningsbilleder
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER