ForsideJammerbugtYoga er populært som aldrig før

Yoga er populært som aldrig før

Yoga er populært som aldrig før

Yoga er sagen! Og det er ikke noget nyt, men den gode nyhed er, at man også i Vendsyssel bliver mere og mere optaget af motionsformer, som har bevist deres værd gennem mange år; bevægelsesformer, som tager hele kroppen med så at sige.

I nutidens travle hverdag, har yoga mere end nogensinde noget at tilbyde det moderne menneske. Det er en trænings- og bevægelsesform, som giver styrke og smidighed, og ikke mindst nærvær og ro til dig selv og dit liv.

I folkeoplysningen er det en god nyhed! Yoga har været et tilbud i aftenskolen i rigtig mange år, siger forstander i FOF Vendsyssel Kirsten Højrup. Og mange engagerede yogaundervisere har introduceret yogakurser og nye yogaformer gennem folkeoplysningen.

Rekord mange yogatilbud!

Her til efteråret præsenterer FOF Vendsyssel det største udbud nogensinde med masser af yogakurser fordelt på 12 yogaformer, plus striben af Drop in Yoga og de særlige tilbud med yoga for mænd, yoga for kræftramte og yoga for osteoporoseramte.

Hele 11 yogaundervisere står bag de mange tilbud! Her er de mange byer, hvor kurser og workshops fås: Bindslev, Brønderslev, Dronninglund, Fjerritslev, Hjørring, Hune, Pandrup, Sindal og Strandby. Det betyder, at mange har det privilegium, at man kan gå til yoga, der hvor man bor. Og der kommer gerne mere i flere byer, siger Kirsten Højrup. FOF Vendsyssel opretter gerne nye yogatilbud efter behov!

Vælg din YOGA form hos FOF Vendsyssel!

Se alt om de forskellige yogaformer på www.fof-vendsyssel.dk

  • Yoga
  • Yoga Specialhold
  • Yoga for mænd
  • MediYoga
  • Restorativ yoga
  • Yin Yang Flow Yoga
  • Yogalates
  • Mindful Yoga
  • Yin Yoga
  • Blid Hatha Yoga
  • Dynamisk Hatha Yoga
  • Mindful Hatha Yoga
  • Mindfulness med Yoga, Chi Gong og Tai Chi
  • Yoga for kræftramte
  • Yoga for osteoporoseramte

Det gør Yoga for dig!

Den folkeoplysende yogaundervisning bygger på traditionelle yoga stilarter, som hver har deres særkende, men alle er enige om, at med yoga kommer kroppen i balance, øvelserne genopbygger, og de giver større velvære og livsglæde. Det gør, at vi nemmere kan klare hverdagens mange udfordringer. 

Det handler om at skabe balance i livet og dermed større overskud. Du får ro! Du får en pause til dig selv, og du kommer ned i kroppen. Ro er i høj kurs, og derfor er kurserne i yoga, mindfulness og meditation så populære. Mange har travlt med både job og fritid, og endnu flere har brug for at få ro for tankemylder. På kurserne lærer du at være til stede!

Yoga er for ALLE!

Yoga kan dyrkes af alle mennesker uanset alder og køn, og det er ligegyldigt hvor smidig man er. Vælg den yogaform, som passer til dit behov og vær med på din måde. Se alt om alle yogaformer, de mange kurser og de mange undervisere her www.fof-vendsyssel.dk

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER