Saltum IF nomineret til Årets Nordjyske forening
Det var en glad og stolt formand Mark Larsen for Saltum IF, som Jammerbugtposten.dk mødte torsdag morgen i Saltum for at høre mere om foreningen og den fornemme nominering til Årets Nordjyske forening 2023.
Saltum IF er nomineret sammen med 2 andre foreninger om den fornemme pris. Ialt var der indstillet 15 foreninger.
Begrundelse for indstilling til Årets Idrætsforening 2023
Saltum IF fortjener at blive kåret til årets idrætsforening 2023 grundet dens udvikling de seneste par år, som er kulmineret med flere store events, aktiviteter og større tilslutning i 2022 og fortsat ind i 2023.
Nok den største succes og investering vi har lavet i år, har været vores fitnesscenter (Svedbanken), som kom i stand med frivilliges arbejde og fondes finansiering. Hvor vi i april 2022 kunne slå dørene op til vores 200 m2 store træningscenter, som er bemandingsfrit i åbningstiden 5.00-23.00 hverdag. Vi var meget nervøse for tilslutningen, men det har været helt vildt. På nuværende tidspunkt har vi 264 månedsmedlemmer, og haft cirka 380 forskellige medlemmer siden april måned.
Ydermere har en flok ældre herre, som tidligere har været meget aktive i foreningen, fået stablet en +60 koncept på benene. Det var i samarbejde med DGI og deres konsulenter. Så der på nuværende tidspunkt er 22 kvinder og mænd som mødes en gang ugentlig til aktiviteter på stadion.
På samme måde blev bestyrelsen kontaktet af 3 personer som ønskede at skabe et volleyballhold, hvilket de i løbet af efteråret 2021 og 2022 nu har etableret. Med +20 spillere i alderen 12-60 år.
2022 var også året hvor Saltum IF igen kunne mønstre en dame 11-mandshold, samt to 11-mands herrehold. Vi skal 20-30 år tilbage, for sidste gang Saltum kunne mønstre så mange fodboldspillere. For at fastholde denne positive tendens, var ledere og spillere enige om at genoplive julefrokost traditionen i byen, således holdene kunne komme på træningslejr i udlandet. Og fra ide til en fest med 300 mennesker var der ikke langt og november 2022 var der atter julefrokost i Saltum, arrangeret af fodboldafdelingen.
Efter corona, havde vores esport afdeling det rigtig svært med at komme igang igen. Men med rigtige ildsjæle og en stædighed, lykkedes det at få et børne esports hold op, og det har nu udviklet sig til 3 nye her fra 2023. E-sport afdelingen søgte hjælp og sparring ved DIF og Center for ungdomsstudier, som har stillet træner og økonomi til rådighed, sammen med at de har lavet en film omkring vores lille esports- hold, hvilket har givet vores lille forening en masse synlighed.
For at vi hele tiden kan skaffe frivillige og have et stort engagement i byen, har vi i samarbejde med byens skole indgået et godt samarbejde der hedder “Unge i Front”. Her får vi både træner til, esport, fodbold, badminton. Ligeledes har vi fået stor glæde af denne gruppe af unge mennesker i forbindelse med, kridtning af baner, Spire Cup (fodboldturnering), julefrokost samt sommerfesten. Til disse arrangementer har de stået klar til at give en hånd med, til stor gavn for de uge selv og os som forening.
Vi toppede vores 2022 af med at lukke en aftale med selveste Chelsea FC, om at de afholder deres første og indtil videre eneste fodboldskole på dansk i jord, lige på vores lille stadion. At kunne få den skyldes udelukkende gode relationer og gode kontakter i et lille samfund. Og så et tilfældigt møde i vores fitnesscenter. På den måde fik vi skabt kontakten og kort før nytår aftale de sidste detaljer, således at der i efterårsferien 2023 tropper 96 spillere fra hele landet og 8 træner fra Chelsea FC akademi op på Nols Stadion.
Alt ovenstående er båret af mange frivillige, men begyndte med en mere eller mindre nyvalgt bestyrelse i 2021, hvor vi trådte 4 ind på cirka 30 år og vi dermed samlet har en ung bestyrelse med et gennemsnit på ca. 35 år. Vi har som bestyrelse fra begyndelsen, med ung naivitet, sagt at alt kan lade sig gøre, så længe der er frivillige og nogle ildsjæle. Så vil vi som bestyrelse altid bakke op økonomisk og strukturelt. Med denne tilgang mærker vi en meget stor velvillighed til at hjælpe ved arrangementer samt stort engagement fra folk vi normalt ikke har set i foreningen.
Vi håber meget, at I kan se, vi har gang i noget helt specielt i Saltum Idrætsforening og I derfor vil være med til at give alle vores frivillige og medlemmer den anerkendelse, som det vil være at blive årets forening 2023.
LÆS OGSÅ: Låner du bøger på biblioteket? – Hver fjerde lånte fra biblioteket i 2022