World Clean-up day 18. september

Race for Oceans
ARKIVBILLEDE Per Dam og Signe Simonsen Foto: Privat ARKIVBILLEDE
Print Friendly, PDF & Email

Race for Oceans Foundation og Sol og Strand Feriehusudlejning har taget initiativ til en strandrensning i forbindelse med World Clean-up Day 2021.

Der er arrangeret strandrensning lørdag 18. september på Blokhus Strand med udgangspunkt ved nedkørslen til stranden fra kl. 10.00-11.30. Alle med passion for havet kan deltage. Medbring dine ynglingsmennesker og arbejdshandsker. Vi har genbrugsbags, som vil blive delt ud, og der er mulighed for en forfriskning efterfølgende.

Den første time samler vi havplast, hvorefter vi mødes og bygger havplast figurer, inspireret af havet. Alle deltagere deltager i en lodtrækningskonkurrence om et gavekort på 5.000 kr. fra Sol & Strand Feriehusudlejning.
 

  • Sol og Strand Feriehusudlejning findes lige der, hvor vi er aktive på lørdag – nemlig langs Danmarks kyster, hvor vi i hvert år servicerer mere end 3 millioner overnatninger i de privatejede feriehuse, som vi formidler udlejning af for sommerhusejerne. Vi ved, hvor vigtigt det er, at vi har smukke og rene strande – og rydder op i den plastik, der kommer ind på kysterne. Derfor er vi med på lørdag, siger Per Dam, direktør for Sol og Strand feriehusudlejning.
  • Det er 3. år i træk, at vi bakker op om World Clean-up Day, og i år er vi rigtig glade for at have vores gode venner fra Sol & Strand Feriehusudlejning med, som vi nu også intensivere vores samarbejde med, siger Signe Simonsen, initiativtager til Race for Oceans Foundation.

Om:
World Clean-up Day er et internationalt projekt, oprindeligt startet i Estland og har nu spredt sig til hele
verden. Formålet er, at engagere 5% af verdens befolkning til, at skabe en bedre fremtid, gennem
affaldsindsamling og formidling af viden omkring affaldssortering mm. World Clean-up Day 2021 finder sted lørdag 18. september.

Om:
Race for Oceans Foundation er en almennyttig forening med base i Løkken. De arbejder for at sætte fokus på FN’s Verdensmål 14 – Livet i havet, herunder den stigende plastikforurening. Det gør de ved at skabe synergi mellem sport, strandrensning og viden. Sidste år modtog de Verdensmålsprisen og i oktober lanceres Race for Oceans Global i 25 lande. Læs mere om Race for Oceans på www.raceforoceans.org