Vind billetter til forestillingen Fra Skjern til Varnæs i Kulturcenter Jammerbugt i Aabybro
I samarbejde med Kultur Center Jammerbugt i Aabybro afholder vi på Jammerbugtposten.dk en konkurrence, hvor du kan vinde billetter til forestillingen Fra Skjern til Varnæs når den indtager scenen i Kulturcenter Jammerbugt søndag den 4. maj 2025 kl. 14.00.
Du deltager ved at sende os en mail på redaktion@jammerbugtposten.dk og så er du med i lodtrækningen om 2×2 billetter. Vi trækker vinderen fredag aften den 2. maj kl. 21.00.
Du kan også deltage i konkurrencen ved at udfylde nedenstående skabelon:
En musikalsk fortælling om hele Danmarks TV-serie
I forestillingen Fra Skjern til Varnæs inviterer Danmarksmesteren i Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius, publikum med bag kulisserne i én af Danmarks mest berømte TV-serier – nemlig Matador.
Med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af TV-seriens elskede karakterer, rejser han fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede.
Forestillingen, der præsenteres af Cornelius’ Teaterselskab, tager dog hele tiden sit udgangspunkt i den musik, der benyttes i TV-serien, da disse sange og melodier er meget betydningsfulde for historien og stemningstilstanden. Musikken er usynlig og synlig på samme tid og altid meget nøje udvalgt til de enkelte scener.
Oplev Nicolaj Cornelius’ fortolkninger af bl.a.:
– Sangen om Larsen
– Visen om de tre musikanter
– Molak-molak-mak-mak-mak
– Hvorfor er lykken så lunefuld?
Kort sagt: En glad og musikalsk forestilling i selskab med de elskede figurer og personligheder fra Matador. Læs omtalen af forestillingen i BILLED-BLADET her.
Dato og tidspunkt: Søndag 04. maj 2025 kl. 14.00
Dørene åbner: Kl. 13.00
Forestillingen foregår i kulturhusets koncertsal og prisen er inkl. kaffe i pausen.
Ca. varighed af arrangementet: 2 timer
Bemærk venligst: Unummererede siddepladser
Billettyper: Standard billet: 195,- kr. + billetgebyr. (10.-)
Når du deltager i konkurrencen, kommer du ved samme lejlighed på vores mailliste og du vil fremover modtage Jammerbugtposten.dk direkte i din indbakke – naturligvis ganske gratis.