Viktor Ahlmann modtog blomster inden kampen og klapsalver, da han 59 spillerminutter senere blev udskiftet med Max Møller i hjemmekampen mod Brabrand. Det var sidste omgang for angriberen, der nu sætter fodboldstøvlerne i baggrunden.
Overvejelserne har været der i noget tid og det har beslutningen egentlig også. At Viktor så ender med at slutte på toppen, glæder den sympatiske angriber, der nu ser frem til mere tid med familien.
– Jeg har et stort behov for at være mere hjemme hos vores datter, da der bliver brugt mange timer på uddannelse og fodbold, så det har faktisk været planen i et stykke tid nu. Det tror jeg også min kone er fint tilfreds med, smiler Viktor Ahlmann fra træningsanlægget og sender en kærlig hilsen hjem til familien.
Det kræver kræfter, timer og fokus at begå sig i divisionsfodbold, og ikke mindst få succes med det. Og succes må man sige, Viktor Ahlmann har haft. Både personligt og som hold, og så har han i øvrigt nydt turen også.
– Der har dæleme været mange gode oplevelser i klubben. Jeg kom til på et tidspunkt, hvor vi var meget tætte på at rykke ned. Så at se den forvandling fra dengang til der, hvor vi står i dag, er virkelig fedt. Derudover har der været mange legendariske mennesker i omklædningsrummet, men også nogle gode frivillige i Stripper, Ebba og Ingolf med flere, siger Ahlmann, der havde gemt den største oplevelse til sidst.
– Det absolutte højdepunkt må være denne sæson. Der var vist ikke mange, der havde troet på, vi ville stå med en oprykning til 1. division inden sidste spillerunde. Det er fedt, og så synes jeg da, at det er et perfekt farvel, fremhæver den arbejdsomme frontløber, som må siges at have en god pointe her.
Viktor Ahlmann ville uden tvivl have gjort god figur i 1. division også, men tiden er moden til at drosle ned. Helt ro får fodboldstøvlerne dog nok ikke.
– Jeg skal først og fremmest bruge en masse tid med familien, og så skal jeg selvfølgelig have fundet en ny klub, hvor der er knap så meget træning og lidt kortere udebaneture, lyder det afsluttende med et smil fra Viktor.
Det ivrige pres, de knaldhårde hug mod mål og de mange imødekommende smil vil blive savnet på Sparekassen Vendsyssel Arena. Til gengæld kan familien derhjemme nu få glæde heraf – i hvert fald sidstnævnte.
På klubbens vegne skal der til Viktor lyde et stort tak for indsatsen og et lige så stort held og lykke fremover.
