50 aktører fra Vendsyssel sætter sig sammen for at finde løsninger til, hvordan vi bliver bedre til at sikre en værdig afslutning på livet og styrke muligheden for, at den enkeltes ønsker efterleves.
Få ting i livet er sikkert. Én er dog, at vi alle en dag skal dø. Derfor skal vi turde tale om, hvordan vi ønsker, at det skal foregå. Og hvordan systemet med læger, hospital, plejecentre, hospice mv bedst støtter dette.
Praktiserende læger, kommunerne, politikere, Regionshospital Nordjylland m.fl. sætter ved en stor konference 18. juni en værdig afslutning på livet til debat.
– Vi skal turde tale om døden – hvordan vi selv kan være med til at bestemme, hvordan den sidste tid skal foregå, og hvordan vi, som repræsenterer de systemer, der er omkring borgeren den sidste tid, kan blive endnu bedre til at tage højde for individets ønsker og skabe rammer, der muliggør dette, siger Charlotte Fuglesang, direktør med plejefagligt ansvar, Regionshospital Nordjylland.
På borgerens præmisser
Erfaringer viser, at mennesker med livstruende sygdomme ønsker at opholde sig længst muligt hjemme, hvad enten det drejer sig om egen bolig eller plejebolig, og evt. også at dø hjemme. Forudsætninger for dette er bl.a., at de professionelle kontinuerligt afklarer familiernes ønsker herfor, har de nødvendige palliative kompetencer, kan samarbejde både tværfagligt og tværsektorielt og afklare forventninger.
– Vi kan gøre rigtig meget i sundhedsvæsenet for at holde en uhelbredeligt syg borger i live få uger eller måneder ekstra. Men den sidste tid vil så ofte foregå ind og ud af en hospitalsseng, hvilket ikke nødvendigvis er borgerens ønske. Derfor er det vigtigt, at både sundheds- og plejeaktørerne omkring borgeren, den enkelte borger og dennes pårørende tør tale om, hvordan afslutningen på livet bliver på borgerens egne præmisser, siger Ove Gaardboe, chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og oplægsholder på konferencen.
Hvordan ønsker du at dø?
Det er politisk Klynge Nord, der står bag konferencen, hvor repræsentanter fra kommuner, hospital, Ældreråd, region, praktiserende læger, plejecentre, syge- og hjemmeplejen i Vendsyssel sætter sig sammen for at tale om, hvordan de kan bidrage til at styrke mulighederne for at den enkelte borgers ønske for livets afslutning kan efterleves, og at det sker i tæt samarbejde med borger, dennes pårørende og det sundhedspersonale, der er involveret undervejs. Ved konferencen er både politikere, administrative og sundhedsfaglige repræsentanter til stede.
Den sidste tid i hjemmet
I Region Nordjylland dør 36% på hospital, 23% på plejehjem, 22% i eget hjem, 4% hospice, 15% andet/ikke oplyst. (Sundhedsdatastyrelsen, 2018)
– Vi skriver testamente – fremtidsfuldmagter – livstestamenter som aldrig før, vi sikrer os på alle mulige måder, det skal være nemt for de efterladte, og vi vil gerne dø hjemme. Alligevel er der kun 45% af os, der får lov at dø hjemme, og hvorfor ikke flere? Måske fordi vi i vores oplyste velfærdssamfund er så dygtige og kan livsforlænge i en grad, der ikke er set før. Måske skulle vi hellere gøre mere ud af at oplyse om, hvordan den sidste tid kan foregå i hjemmet, bruge fagpersonalet til at rådgive, vejlede, forberede og hjælpe til at forstå, hvad der kan forventes, siger Inger Møller Nielsen, formand Ældrerådet Brønderslev Kommune og paneldeltager til konferencen. Hun håber, at konferencen vil udmønte sig i en bredere forståelse alle instanser imellem om, at det ikke kun handler om selv døden, men det handler om, hvordan vi bedst kan vejlede og forberede den sidste tid.
Målet med dagen er at give inspiration til at prioritere og sætte indsatser i værk, der hjælper borgerne til at tage stilling til livets afslutning. Det kunne eks. være hvordan frontpersonalet indgår i dialog med de ældre om den sidste tid, hvordan mulighederne er, hvis man ønsker at dø hjemme eller de pårørendes rolle.
På konferencen drøftes:
· Er vi gode til at tale om døden i Vendsyssel? Ved vi, hvor folk gerne vil dø?
· Er det bedste at dø hjemme? Hvorfor dør så mange på sygehus?
· Kan man som borger være sikker på god palliativ behandling, når man skal dø? Hvordan får vi systemet til at hænge sammen fra den forreste medarbejder i ældreplejen til den mest specialiserede overlæge på sygehuset?
· Hvad kan Ældreråd eller andre organer i civilsamfundet gøre?
· Borgernes mulighed for selvbestemmelse den sidste tid. Hvordan kan relevante aktører samarbejde om stillingtagen til genoplivning og livsforlængende behandling?