ForsideDebatVi er enige om én tandlægeklinik i Jammerbugt, men hvor?

Vi er enige om én tandlægeklinik i Jammerbugt, men hvor?


AF Susanne Møller Jensen Kommunalbestyrelsesmedlem i Jammerbugt Kommune og Formand for Børne- & Familieudvalget

Vi er enige om én tandlægeklinik i Jammerbugt, men hvor?

Der er flere ting der gør, at jeg stemmer for en Aabybro løsning!

Allerede på nuværende tidspunkt er 41% af vores børn og unge tilknyttet klinikken i Aabybro, der kører direkte busser til Aabybro fra hele kommunen, vi skal være attraktive i forhold til de nyuddannede tandlæger og tandplejere, som ellers fortrækker storbyerne. Samtidig skal vi lytte til personalet, som er dem, der har fingeren på pulsen og taler med kolleger i hele landet jævnligt. Personalet mener som jeg, at Aabybro er den bedste løsning for at tiltrække flere kolleger.

Ligesom andre i kommunalbestyrelsen, så ønsker jeg en decentral struktur og udvikling i vores kommune. For mig skal det bare også giver mening og være til borgernes fordel.

Aabybro Skole er den største skole i kommunen, og der vil derfor være bedst mulighed for at udnytte afbuds- og udeblivelsestiderne her.

Vi har 12 skoler og 4 klinikker i kommunen så allerede i dag, bliver mange børn transporteret til tandlægen af deres forældre eller bedsteforældre. Det er med andre ord ikke nyt, at børnene bliver kørt til tandlægen. Det er selvfølgelig træls, at nogle skal til at køre længere og tage mere fri fra skole og arbejde, men jeg tror på, at vi får en bedre bemanding på klinikken, hvis den bliver placeret i Aabybro

Pga. personalemangel er der nu 34 måneder mellem, at børnene med den bedste tandsundhed bliver tilset, kommunens servicemål er ellers besluttet til 15 måneder, så vi skal gøre alt hvad vi kan for at gør os lækre i Jammerbugt Kommune. 

Vores personale gør et stort stykke arbejde ved at tilse så mange børn som overhovedet muligt, og de arbejder sågar om lørdagen af og til. Personalet ønsker, ligesom os, de bedste rammer for vores børns tandsundhed.

Det er afgørende for Jammerbugt Kommune, at vi kan rekurrere og fastholde personalet, og vi er i stærk konkurrence med resten af Nordjylland om de tandlæger, der er. En ny fælles klinik i Aabybro vil være med til at gøre Jammerbugt Kommunes tandpleje mere attraktiv som arbejdsplads for kommende tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. 

Sammenlægningen af kommunens tandklinikker til en ny fælles klinik vil være med at skabe bedre forudsætninger for fx vidensdeling, oplæring, faglig udvikling, øget fleksibilitet samt en øget udnyttelsesgrad af tandplejens faciliter og personaleressourcer. Det ved jeg, vi er enige om, men der er ikke enighed i kommunalbestyrelsen om, hvor klinikken skal placeres.

Punktet har været behandlet på Børne- og Familieudvalgets dagsorden, og her blev vi i socialdemokratiet desværre stem ned, da vi stemte for forslag 2 – med en tandlægeklinik i Aabybro.

Jeg håber til det sidste, at vi den 1. september kan få et flertal i kommunalbestyrelsen til at stemme for, at tandlægeklinikken kommer til at ligge i Aabybro. Så kære kommunalbestyrelseskolleger, stem med hjertet på torsdag.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER